Yoko Ono, der var gift med John Lennon, frem til at han blev dræbt i 1980, har siden hans død holdt sig ude af mediernes søgelys.

Men nu er der nyt om den 87-årige enke. Det afslører Elliot Mintz, som er en af Yoko Onos nærmeste venner.

Det skriver The New York Post.

»I lighed med andre i den alder har hun trappet ned. Men hun er lige så skarp, som hun altid har været,« fortæller Elliot Mintz.

Han ønsker ikke at komme nærmere ind på hendes helbred, men alderen har da taget på enken.

Ifølge The New York Post sidder hun i kørestol og er afhængig af hjælpere hele døgnet.

Økonomien skal hun dog ikke tænke på. Flere internationale medier har afsløret, at hun er god for omkring fem milliarder kroner.

Hun ejer blandt andet flere ejendomme på Manhattan, og derudover har hun en stor ejendom i Delaware County.

Kunst er også en af grundene til, at hun er af verdens rigeste kvinder. Hun ejer nemlig flere Andy Warhol-billeder, som hun har udstillet i flere af sine ejendomme.

Yoko Ono beholder dog ikke alle pengene for sig selv. Seneste har hun doneret 1,8 millioner kroner til et sygehus i New York i forbindelse med coronapandemien. Det skriver Expressen.

Yoko Onos har selv haft en imponerende karriere som kunstner og artist.