Det er præcis ét år siden, at hendes verden krakelerede. Et år siden, at det mest ubærlige skete for hende. Hun mistede sit barn. Alt for tidligt. Digteren Yahya Hassan.
»Den dag, han tog afsted, lovede han mig at komme tilbage. Men han kom aldrig.«
Sådan siger hans mor, Hanan Adwan, i en ny dokumentar, 'Yahya – Den fødte digter', som på årsdagen for hans død kan ses på DR.
En gribende dokumentar, som ikke alene hans mor medvirker i, men også lillebroderen Abdullah Hassan, med hvem den unge digter havde et særligt stærkt bånd. Ikke mindst i den sidste tid.
»Jeg har mistet en storebror. Jeg har mistet en livslang ven. En, jeg kunne dele minderne med,« siger Abdullah Hassan med smerte i stemmen i dokumentaren.
Minderne, de havde sammen, var ikke mindst de barske. Dem fra dengang, hvor deres forældre blev skilt, og børnene måtte flytte med deres far til ghettoen Trillegården i Aarhus. Blev nægtet samvær med deres mor.
»Fem børn på række og en far med en kølle. Flergræderi og en pøl af pis,« som Yahya Hassan beskrev i sin debutdigtsamling om at vokse op med en voldelig far, hvis slag han forsøgte at skærme sin lillebror for ved at give ham sine sokker, så Abdullah var iført et ekstra lag, når slagene haglede hen over fødderne.
Men det er selvfølgelig også historien om en lyrisk stjerne, der brændte så stærkt, at hans lige ikke var set.
17 år gammel blev han udråbt som 'en frelserskikkelse i dansk lyrik'. 120.000 eksemplarer solgte debuten, og hans ord – vrede ord sprøjtet ud i versaler på siderne – blev tillagt en enorm betydning. Han blev hyldet for sit opgør.
'Præmieperkeren' kaldte han sig selv. Men blev også tillagt motiver, som skabte fjender i hans egen kulturelle lejr og førte til, at han modtog dødstrusler og døgnet rundt måtte have PET-beskyttelse.
Frelserskikkelsen blev et psykotisk vrag, der igen og igen landede på alle forsider.
Vold. Knivoverfald. Skudepisoder. Stofmisbrug.
»Hvad er en psykose? Hvordan er det at være paranoid? Hvorfor blev jeg det? Hvorfor blev jeg voldelig? Hvorfor fik jeg mistillid til alle?« spurgte han selv i et interview med Weekendavisens Martin Krasnik i efteråret 2019 og leverede svaret:
»Det var på grund af alle de ting, der skete fra 2013. Alle de overfald og alt det skidt og pis, jeg har været udsat for.«
Interviewet fandt sted, mens Yahya Hassan var indlagt på retspsykiatrisk afdeling. Samtidig med at hans digtsamling '2' udkom.
Den, hvor han ifølge sin forlægger beskriver sin rejse fra »præmieperker til psykoseperker«.
»2'eren gav ham en oprejsning. Mit største ønske var bare, at han kunne se det som en sejr,« fortæller Abdullah Hassan i dokumentaren.
Men Yahya Hassans syn var blevet tåget. Klarsynet var blevet ét, den unge stjerne kun kunne fastholde, når han skrev.
»Hjælper det at skrive?« spurgte Martin Krasnik i interviewet.
»Selvfølgelig. Fordi det er det, jeg kan. Det er ikke fucking terapi. Det er mit fucking arbejde. Jeg elsker mit arbejde.«
Og tilføjede så:
»Men det er vigtigt, at du får med, at jeg elsker min familie. Det skal du skrive.«
I slutningen af november 2019 blev Yahya Hassan udskrevet fra Skejby. For en tid var der stille om ham. Stilhed før en stormfuld afslutning.
Hans lillebror husker, hvordan de mødtes på ramadanens første dag. 23. april 2020. Spiste aftensmad sammen.
»Det var vores sidste måltid,« fortæller han.
»Det sidste, jeg snakkede med ham om, var 100.000 kroner, som jeg skulle aflevere til ham, som han havde lånt mig.«
»Da jeg ville aflevere dem, sagde han, at han ikke havde brug for dem. Det var de sidste ord, vi udvekslede.«
Dagene derefter var hans mor bekymret. Den 29. april meget bekymret.
»Den dag besvarede han ikke mit opkald. Han plejede altid at reagere og ringe fem minutter efter,« fortæller hun i dokumentaren.
Fyldt til bristepunktet af uro tog hun over i hans lejlighed. Låste sig ind. Og fandt ham død. 24 år gammel.
Kirsebærtræerne kastede et lyserødt skær over den hvide kiste, da Yahya Hassan en uge senere blev sendt på sin sidste rejse. Fulgt af hundredvis af sørgende venner og familie og med mindeord fra den kultur, han havde været på kant med.
»Jeg ville ønske, at de havde givet ham den støtte, mens han var i live. Ikke kun efter hans død. De skulle have rummet og omfavnet ham,« siger hans mor, Hanan Adwan, i dokumentaren.
'Yahya – Den fødte digter' kan ses på dr.dk.
DR har siden onsdag forgæves forsøgt at få kontakt til Abdullah og Yahya Hassans far via farens advokat.
