Den tidligere X Factor-vinder Sarah Skaalum, der siden har skiftet køn og nu hedder Noah, venter sit første barn med sin kone Sika.

»4 år, alt for mange forsøg, som ikke er blevet til noget, og alt for mange triste tårer skulle det blive til - men nu kan vi sige at vi venter en lille decemberbaby. Vi glæder os til at se dig,« skriver Noah Skaalum på Instagram til et billede af babytøj og graviditetsprøver.

Noah Skaalum, der har været åben omkring sit kønsskifte, tilføjer til billedet hashtag'sne 'dadtobe', 'fertilitetsbehandling', 'længeventet', 'reagensglasbehandling' og 'heltalmindeligunormaleforældre'.

Den 25-årige sanger, der vandt X Factor i 2011, mødte sin kone Sika i sommeren 2014. De blev gift et halvt år efter og hurtigt faldt snakken på at få børn, hvilket også blev starten på Noahs kønsskifte.

I dag er han på hormoner, som blandt andet betyder, at han har fået en dybere stemme, skæg og generelt mere hår på kroppen. Noah har desuden skiftet cpr-nummer, og planen er også at få fjernet bryster i løbet af 2019.

Oveni kønsskifteprocessen uddanner Noah Skaalum sig til møbelsnedker, mens Sika Skaalum snart starter på konditoruddannelsen,« fortalte de til B.T. i januar, da de stadig kæmpede med fertilitetsbehandlingen.

»Vi er der nu, hvor vi har prøvet at blive sat i gang med et forsøg 14-15 gange, og under halvdelen af gangene har lykkedes med insemination, og nu har vi sidste forsøg, inden vi går over til reagensglasbehandling,« lød det dengang fra Sika Skaalum.

Parret har brugt godt tre år og 30.000 kroner på forsøg i både det private og offentlige system, og selvom man godt ved, det sjældent lykkes at blive gravid i første forsøg, er det bestemt ikke nemt at få at vide, når behandlingen slår fejl.

Noah Skaalum er 23 år og vandt i 2011 X Factor under navnet Sarah, inden han for godt tre år siden valgte at skifte køn.
Noah Skaalum er 23 år og vandt i 2011 X Factor under navnet Sarah, inden han for godt tre år siden valgte at skifte køn. Foto: Fie West Madsen
Vis mere

»De første fire gange er man nærmest grædefærdig, det gør så ondt, at der ikke er de to streger. Men man bliver vant til nederlaget,« forklarede Noah Skaalum.

Parret sideløbende en Youtube-kanal med titlen 'Helt almindelige unormale forældre', hvor de deler deres oplevelser og hverdagsglimt fra hele processen.

Selvom parrets situation er særlig, så oplever Noah Skaalum meget sjældent negative kommentarer eller fordomme.

»Jeg synes ikke, jeg møder særlig mange fordomme, men jeg er også meget åben. Mange fordomme handler om uvidenhed, eller at folk ikke ved, hvordan de skal spørge. Hvis jeg møder fordomme, er jeg hurtig til at skyde det ned med en joke og komme videre,« har Noah Skaalum fortalt.

Noah Skaalum vil trods kønsskiftet ikke stå på deres kommende barns fødselsattest som 'far' men som 'medmor'.

En glad vinder på scenen med blomster.
En glad vinder på scenen med blomster. Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
Vis mere