Sanne Salomonsen har som forberedelse til årets ’X Factor’-liveshows haft sine tre unge sangtalenter hjemme i privaten for at lære dem bedre at kende. Her afslører de ti ting, de nu ved om hele Danmarks rockmama.

Hun har været aktiv på den danske musikscene siden 1973, så det er efterhånden svært at finde nye sider af den danske rockmama.

 

I år har hun sagt ja til at være dommer i DR’s sidste omgang ’X Factor’ og har fået de tre unge sangere Oliver Bendixen, Sigmund Trondheim og Vita Nikoline Jensen under sine vinger. Som forberedelse til aftenens første liveshow har Sanne Salomonsen haft sine tre sangtalenter med hjemme i privaten, og her afslører de unge ni ting, du formentlig ikke vidste om den 62-årige musiklegende.

1. Cola-freak
»Sanne drikker mega meget cola. Hun elsker klassisk Coca-Cola og foretrækker det over vand. Når vi spiser frokost hjemme ved hende og får makrelmadder, så er det cola all the way.« (Sigmund)

2. Sladder-tante
»Sanne elsker realityshowet ’RuPauls Drage Race’ (Amerikansk show der handler om at finde USA’s næste drag-superstjerne, red.) og ser meget Youtube og følger med i amerikansk popkultur. Hun ved alt om de amerikanske kendisser.« (Sigmund)

3. Susanne
»Hun hedder i virkeligheden Susanne Salomonsen. Det vidste jeg ikke.« (Vita)

4. Tror på spøgelser
»Sanne er totalt ’spirituel’ anlagt. Hun tror på ånder og spøgelser og har sagt, at der er et spøgelse i hendes hjem. Vi overnattede hos hende, hvor en lampe tændte, selvom vi havde taget stikket ud.« (Oliver)

5. Hunde-frelser
»Hun har reddet en masse hunde og har en hund, der hedder Romeo, som hun tog med hjem fra udlandet, hvor den stod lænket op af et træ i solen.« (Vita)

6. Hunde-show
»Hun har fem hunde, tror jeg. De er sådan nogle halvstore nogen, og de er som hendes børn. Hun elsker dem, og de er en kæmpe del af hendes liv derhjemme.« (Sigmund)

7. Humus-fan
»Hun kan rigtig godt lide hummus. Det spiser vi meget hjemme hos hende. Vi spiser det med chili på, og det er rigtig lækkert.« (Oliver)

8. Samler på lightere
»Hun har rigtig mange lightere overalt i sit hjem. Det er nærmest en samling.« (Oliver)

9. Creepy hoved
»Sanne har et creepy mannequin-hoved stående i sit vindue derhjemme. Det er et lille fint hoved og lidt sjovt.« (Oliver)

Har du hørt ugens nye afsnit af BTMX-podcasten 'Vi elsker clickbait'? Download det gratis i iTunes eller lyt med her: