Den rapkæftede sønderjyske rapduo Maria og Bea tog 'X Factor' med storm i år.

Og nu er det også lykkedes Bea at excellere i det danske uddannelsesstystem – selvom flere tilsyneladende tror, at hun er dum.

Den unge Bea Sarockaite kom med den glædelige nyhed på Instagram tirsdag.

Her poserer hun med sin sorte hue og en buket blomster foran Sønderborg Statsskole, hvor hun tog sin studentereksamen. En dag, der blev fejret med champagne og den bedste veninde gennem fire-fem år, Maria.

'Træt af folk, der tror, jeg er fatsvag,' lyder den kontante melding fra den 19-årige 'X Factor'-deltager.

Bea Sarockaite har blandt andet haft biotek og matematik på A-niveau.

'Aldrig haft en plan B altid fuldt plan A. Queen B altid en alfa,' skriver hun og slutter af med karakteren i huen.

'12 I HUEN,' skriver hun med versaler.

Opslaget har fået over 25.000 likes, blandt andet fra sin mentor, Oh Land. Popsangeren Bro og radiovært Anders Stegger har efterladt kommentarer på opslaget.

'Stort tillykke,' skriver Bro.

'X Factor'-duoen sluttede deres deltagelse i programmet alt for tidligt. Det gjorde de, efter det kom frem, at Bea Sarockaites far var gået bort. De fik dog en lille gæsteoptræden i finaleprogrammet.

Bea Sarockaite er også for nylig sprunget ud som model for Reebok, hvilket man også kan se på den unge sangers Instagram-profil.