'Wow... Er det sådan, det er? Hvad gjorde jeg galt?'

Sådan spørger rapperen 50 Cent i et opslag på Instagram. I opslaget har han delt et screenshot af en række beskeder mellem sig selv og skuespilleren Will Smith.

Og her er det tydeligt, at Will Smith ikke er tilfreds med rapperen. Samtalen mellem de to slutter i hvert fald med, at skuespilleren skriver 'fuck dig' til rapperen.

Ifølge Page Six handler diskussionen mellem de to kendisser om Will Smiths kone, Jada Pinkett Smith.

Will Smith med sin hustru Jada Pinkett Smith til premieren af "Gemini Man" på Chinese Theatre i Hollywood, Californien den 6. oktober 2019
Will Smith med sin hustru Jada Pinkett Smith til premieren af "Gemini Man" på Chinese Theatre i Hollywood, Californien den 6. oktober 2019 Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Jada Pinkett Smith indrømmede i sidste uge – efter længere tids rygter – at hun havde haft en affære med den 20 år yngre sanger August Alsina, mens hun var gift med Will Smith.

Det fortalte hun i sit eget internettalkshow, 'Red Table Talk', hvor Will Smith selv deltog.

Efter talkshowet sendte 50 Cent en privatbesked til Will Smith, hvor han spurgte skuespilleren, om han var okay.

'Ja, jeg har det fint. Jeg sætter pris på din bekymring, bror,' skrev Will Smith tilbage.

August Alsina vandt i 2014 prisen som bedste nye kunstner og Coca Cola Viewers Choice Award til BET Awards.
August Alsina vandt i 2014 prisen som bedste nye kunstner og Coca Cola Viewers Choice Award til BET Awards. Foto: PAUL BUCK
Vis mere

Men den gode tone ændrede sig hurtigt, da 50 Cent begyndte at spørge ind til Jada Pinkett Smiths åbenhed omkring utroskaben.

'Hvorfor sagde hun alt det lort til dig, mens alle kunne se det?' spurgte 50 Cent.

'Vi var gået fra hinanden, så hun gjorde sine ting, og jeg gjorde mine,' lød svaret fra Will Smith, hvorefter 50 Cent i den grad formåede at puste til ilden:

'Hun sagde, at kun HUN kan give tilladelse til, at nogle må 'blow her back out' (udtryk for at have så voldsom sex, at kvinden ikke kan gå næste dag, red.)', skrev rapperen, hvorefter Will Smith rasende skrev: 'Fuck dig' tilbage.

Will Smith har ikke selv kommenteret kontroversen med 50 Cent – eller det faktum, at sidstnævnte har valgt at dele de private beskeder på Instagram.

48-årige Jada Smith mødte August Alsina i 2015, da han var blot 23 år gammel, og hun var 43.

Hun fortalte i sit talkshow, at den unge sanger havde det psykisk dårligt, da de to indledte en affære:

»Det begyndte alt sammen med, at han havde brug for hjælp, da han længe havde været meget syg, og jeg ville gerne hjælpe ham og sørge for, at han fik det bedre mentalt.«

Både hun og Will Smith understregede i programmet, at affæren startede i en periode, hvor parret var separeret.