Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I to år tog Will Smith en pause fra skuespillet og besluttede at rejse til Peru. Der prøvede han flere gange kræfter med den kontroversielle ayahuasca-urt, som kommer i en urtete, der bruges ved rituelle ceremonier af shamaner og har en meget stærk psykoaktiv effekt.

Skuespilleren snakker om ​​oplevelserne med urteteen, som han beskriver som »en helvedes psykologisk oplevelse« i Netflix-serien 'My Next Guest Needs No Introduction with David Letterman', hvor talkshowværten David Letterman interviewer en lang række kendte mennesker.

Programmet er optaget, før Will Smith gik på scenen til Oscaruddelingen og slog komikeren Chris Rock, fordi han lavede en vittighed med Will Smiths kone, Jada Pinkett Smith.

»Jeg drak det og sad der, og så var det pludselig, som om jeg begyndte at se alle mine penge flyve væk, og mit hus fløj væk, og min karriere var slut,« siger han om oplevelsen i programmet ifølge Variety og fortsætter:

Will Smith åbner op om traumer fra sin barndom.
Will Smith åbner op om traumer fra sin barndom. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

»Jeg forsøgte at få mine penge tilbage og min karriere på rette spor, men hele mit liv var ødelagt. Jeg var derinde (ved shamanen, red.) og ville kaste op og alt det der, og jeg hørte så en stemme sige: 'Det her er, hvad fanden det er. Det er, hvad fanden livet er'. Og jeg sagde bare 'Åh shit.'«

Den 53-årige amerikanske skuespiller fortæller også i programmet, at han i sin trance hørte sin datter Willow Smith råbe af ham, mens hun bad om hjælp, men at han ikke kunne se hende.

Det fik shamanen til at gribe ind og fik ham til at tage det roligt og slappe lidt mere af. Herefter var det som om, at Will Smith kunne give slip på bekymringerne.

»Jeg holdt op med at bekymre mig om mit hus og min karriere. Og jeg nåede til det punkt, hvor jeg var helt rolig, men jeg hørte stadig Willow skrige, og mine penge var stadig væk. Jeg var helt rolig, selvom der foregik et helvede i mit sind.«

Til talkshowværten David Letterman slutter Will Smith sin fortælling om sin psykologiske rejse med sige, at den gav ham en vigtig lektie: Uanset hvad livet har at byde på, så kan han klare det.

»Jeg kan håndtere enhver person, jeg mister, jeg kan håndtere alt, hvad der går galt i mit liv, jeg kan klare alt i mit ægteskab, jeg kan håndtere alt, hvad dette liv har at tilbyde mig.«

Andre læser også