Den 62-årige tv-vært og komiker Whoopi Goldberg delte gav fredag en opdatering til seere af det populære talkshow 'The View'.

Den normale medvært har nemlig været syg den seneste måned og har derfor ikke været at finde på skærmen siden den 5. Februar.

Via en videoforbindelse afslørede hun i fredagens talkshow så, hvordan hun har haft det, efter hun blev ramt af lungebetændelse.

»Jeg er oppe og bevæger mig. Ikke så hurtigt, som jeg gerne ville, men jeg er okay,« fortæller komikeren ifølge NBC News og fortsætter:

»Jeg kom meget, meget tæt på at forlade Jorden. Den gode nyhed er, at jeg blev her.«

I videoklippet takkede Goldberg sine venner og fjender for deres støtte og fortalte, at hun vil fortælle mere om sit sygdomsforløb senere.

Det er endnu ikke klart, hvornår Whoopi Goldberg vender tilbage på det populære talkshow.

62-årige Whoopi Goldberg er en af de få personer, der har vundet både en Emmy, en Grammy, en Tony og en Oscar.