Whitney Houston havde hverken bestukket sine læger eller brugt dæknavne, for at få fat i den medicin, der måske endte med at tage livet af hende.

Det skriver underholdningssiden tmz.com, der har været i kontakt med kilder i retssystemet.

Herfra mener man at vide, at selvom retsmedicinerne vil kræve, at Whitneys lægejournaler bliver fremlagt i retten, er der intet, der tyder på, at hendes læger har noget moralsk eller juridisk i klemme.


LÆS OGSÅ:


Retsmedicinerne vil efter sigende indhente journaler fra mellem fem og seks læger samt enkelte apoteker, der også har udskrevet recepter til den nu afdøde 48-årige sangerinde.

Den amerikanske hjemmeside kan i den forbindelse berette, at alle læger har været samarbejdsvillige overfor myndighederne i forbindelse med efterforskningen.


LÆS OGSÅ:


Mistanken mod lægerne kom kort efter Whitney Houstons død den 11. februar, da der blev fundet adskillige former for medicin på hotelværelset, hvor hun blev fundet livløs. Men nu lader det altså til at lægerne kan ånde lettet op.