Den amerikanske sangerinde og skuespiller Whitney Houston er død.

Flere amerikanske medier rapporterer, at sangerinden Whitney Houston er død, 48 år gammel.

Ifølge nyhedsbureauet AP er det sangerindens agent, Kristin Foster, som har fortalt, at Houston er død, men foreløbig foreligger der intet om dødsårsagen. Whitney Houston har de seneste år kæmpet med et narkotikamisbrug

Whitney samlet

Avisen Los Angeles Times skriver, at Whitney Houston blev fundet død på et hotelværelse lørdag.

Whitney Houstons første album, med hendes navn som titel, solgte over 25 millioner på verdensplan. Hun nåede i løbet af karrieren at indspille syv albums og tre filmsoundtracks. Whitney Houston vandt seks Grammyer og solgte i alt flere end 200 millioner album og singler på verdensplan.

Sangerinden fik 30 Billboard-hædersbevisninger, 22 American Music Awards og to Emmy Awards.

Mariah Carey




Sit store gennembrud på det hvide lærred fik Whitney Houston i 1992 i filmen 'The Bodyguard' hvor hun spillede sammenmed Kevin Costner. Filmens soundtrack fik i 1994 en Grammy som 'årets album', og singlen 'I Will Always Love You' er den bedst sælgende single af en kvindelig sanger i musikhistorien.

Mod slutningen af hendes karriere, mens hun kæmpede mod narkotikaens forbandelse, styrtdykkede hendes albumsalg, hittene udeblev og hendes engang så rene ry blev plettet af bizarre og usammenhængende liveoptrædender, som Huffington Post formulerer det i hendes nekrolog..

Whitney Houston indrømmede selv, at hun både brugte kokain, marijuana og tog piller. Hendes klare stemme blev forvandlet en raspet, hæs udgave og hun kunne ikke længere ramme de høje toner, der ellers var et varemærke under storhedstiden.

SE BILLEDERNE:

Whitney

- Den værste djælvel er mig selv. Jeg er enten min egen bedste ven, eller min egen værste fjende, fortalte Whitney Houston i 2002 tv-stationen ABC, med sin (dengang) ægtemand Bobby Brown ved sin side.

Parret nåede at lave en enkelt sæsons tv-serie, 'Being Bobby Brown' inden de i 2007 blev skilt efter flere års stomfuldt ægteskab.

En af hendes sidste store optrædender for et publikum var ved en optaktsfest før sidste års Grammy-uddeling, hvor hun gik på scenen sammen med Dionne Warwick. Ironisk nok uddeles dette års Grammyer i dag, søndag.

Whitney Houston efterlader sig en datter.

SEND DIN SIDSTE HILSEN TIL WHITNEY HOUSTON HERUNDER: HVORDAN HUSKER DU HENDE?

Har du mødt Whitney Houston? Har du et specielt billede med hende? Bt.dk vil gerne høre fra dig. Læs mere her.