25. december mistede George Michaels søster, Melanie Panayiotou, livet i sit hus i London efter en kort periode med sygdom.

Det bekræftede familiens advokat, John Reid, fredag i en udtalelse. Og det er en nyhed, der har berørt 56-årige Andrew Ridgeley.

Ridgeley, der var den ene halvdel af bandet 'Wham!', udtrykker sin medfølelse på Twitter:

'Helt tragiske nyheder om Mel Panayiotou’s bortgang. Mine tanker går til hendes søster og far i disse triste tider', skriver han på det sociale medie.

Andrew Ridgeley havde et nært forhold til George Michael grundet musikken, men gennem årene fik han ligeledes et tæt forhold til Panayiotou.

56-årige Ridgeley er blevet totograferet med søskendeparret flere gange gennem livet til forskellige arrangementer.

Det var Melanie Panayiotou, der ringede til Andrew Ridgeley og fortalte, at George Michael var afgået ved døden 25. december 2016. Det skriver Mirror.

Dermed døde Panayiotou præcis tre år efter sin bror, som hun i flere omgange havde rejst verden rundt med, når han skulle optræde.

George Michael døde 25. december 2016, mens hans søster Melanie Panayiotou døde præcis tre år senere.
George Michael døde 25. december 2016, mens hans søster Melanie Panayiotou døde præcis tre år senere. CAROLINE TRUE

Melanie Panayiotou blev fundet af hendes storesøster, Yioda Panayiotou, der med det samme tilkaldte en ambulance.

Ambulancen erklærede Panayiotou død og tilkaldte politiet, der ikke fandt dødsfaldet for mistænkeligt.

Bandet 'Wham!' med Andrew Ridgeley og George Micahel blev etableret i 1981 i London.

'Wham!' er mest kendt for det enorme hit 'Last Christmas', der kom på gaden i 1984.