Wayne Rooney og konen Coleen er taget til Prag på deres anden bryllupsrejse. Wayne forsøger at redde ægteskabet, efter rygterne om utroskab med to prostituerede.

Coleen og Wayne Rooney lettede i går fra Heatrow Airport med kurs mod den romantiske by Prag. Parret vil efter sigende forsøge at rette op på det skrantende ægteskab, hvor Rooney er blevet beskyldt for utroskab.

Rygterne svirrer om, at foboldstjernen fra Manchester United sidste år var lidt for intim med to prostituerede, mens konen Coleen på 24 år ventede deres barn, Kai.

- Prag er en af Europas mest romantiske byer, og Wayne håber, turen vil rette op på ægteskabet, siger en kilde til Daily Mail.

- Han er desperat efter at rette op på forholdet. de håber, at turen er lige, hvad der skal til, siger kilden.

Parret har efterladt deres 10 måneder gamle søn Kai hos familiemedlemmer, så de kan få lidt kvalitetstid med hinanden.