Der er god stemning hos musikeren Wafande og kæresten Ana Maxime.

De to er nemlig blevet forældre.

Det deler de på det sociale medie Instagram i en story.

'Endelig kom vores smukke datter til verden. Alt gik fuldstændig, som det skulle, og vi er smaskforelskede,' skriver de begge til billedet af den lille pige.

Det har bestemt ikke været en graviditet uden dramatik for parret.

Tilbage i januar bekræftede de begge, at forholdet mellem dem var slut, mens Ana Maxime var gravid.

De to fandt dog melodien igen og er nu blevet forældre sammen.

Parret har kendt hinanden i mange år, hvor de var venner, men sidste år fandt de melodien som kærester.

Wafande har datteren Melody fra et tidligere forhold.