Vejen til Susse Wolds og Bent Mejdings ægteskab var belagt med utroskab, svigt og knuste børnehjerter

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Da Bent Mejding tabte sit hjerte til den smukke Susse på teatret sidst i 1950’erne smadrede deres kærlighed ikke kun to familier. Han svigtede også sine børn.

- Selvfølgelig svigter man sine børn til fordel for en anden mand eller kvinde. Der er ingen undskyldninger, der hjælper. Jeg efterlod mine børn hos et menneske, jeg ikke længere brød mig om, skriver den 75-årige Bent Mejding i bogen.





Det afslører han i sin nye erindringsbog ’Bent Mejding – Mit liv som papegøje’, hvor han kalder sig selv en forræder i kølvandet på de brud, som både han og Susse Wold skulle igennem, før de i 1971 kunne kalde sig kærester og i 1983 kunne sige ja til hinanden.

- Jeg kunne ikke holde ud at være lykkelig med hende, når begge vores familie var blevet smadret, fortæller han om begyndelsen på deres forhold.


Du må ikke gå far
Da de mødte hinanden under på Privatteatrenes Elevskole var de begge ’afsat til anden side’, som de tidligere har fortalt. Susse Wold til kollegaen Erik Mørk, og Mejding til kollegaen Susanne Beathe Rosenkrantz Theil-Jensen. Den første skjulte forelskelse udvikler sig til utroskab, hvor pressen og den dårlige samvittighed konstant ligger på lur.






Og en dag da Bent Mejding henter tre sorte sække med tøj hos Susanne, der stadig er hans hustru, bliver han mødt at sin 5-årige søn Lars med hjerteskærende gråd og et ’Du må ikke gå, far. Du må ikke gå.’

- Jeg følte mig som den største forræder i verden. Jeg var den største forræder i verden. Selvfølgelig måtte jeg ikke gå og efterlade ham her. Men jeg have ikke noget valg, fortæller Bent Mejding og kalder øjeblikket ’ætset ind i hukommelsen’.

Senere da hans datter, Lars lillesøster Anne, sniger sig forbi den villa, som han og Susse har forskanset sig i for at se ’den nye dame’, løber Bent Mejding ned og gemmer sig i kælderen og trækker gardinerne for.





- Tænk, at mine børn skulle stjæle sig til at se mig. Tænk, at jeg skulle gemme mig for mine egne børn, siger han i bogen.

Efter den dag får Bent Mejding sat skub i skilsmissen fra skuespillerkollegaen Susanne. Susse har forinden fået sit på det rene med sin mand, der senere viser sig at være homoseksuel. Men i årene følger en bitter forældremyndighedskamp. Både Mejdings to børn og Susse Wolds søn Christian Mørk – den i dag kendte forfatter – har det svært i den nye familie, og deres forladte forældre på hver side gør det kun endnu vanskeligere at finde sig til rette. I dag er de dog alle fundet sig godt til rette i livet.

- Nu var alle tre børn godt i vej. Gudskelov. De var ved at blive voksne og begyndte at danne sig deres egne meninger om forældre, skilsmisser og alt det rod, de havde været igennem. Vi kunne blot håbe på deres forståelse og tilgivelse, skriver Mejding om tiden.

Hvad er BT Special? BT Special er en anbefaling af timens mest interessante BT-historie, du kun finder på www.bt.dk eller m.bt.dk.