Det var formentlig noget af en forskrækkelse, da den populære 'Ocean Eyes'-sanger Billie Eilish blev revet hårdt i armen under sin koncert i Miami torsdag aften.
Det skriver TMZ.
Optagelser fra koncerten viser, hvordan den unge sangerinde går nede blandt publikum med armen ude til sin fans. På et tidspunkt bliver sangerinden trukket hårdt tilbage mod den indhegning, der adskiller hende fra sine fans. Hændelsen blev filmet af flere fans fra stedet, hvor flere videoer af episoden efterfølgende florerer på sociale medier.
Flere sikkerhedsvagter griber efterfølgende ind, hvor grebet om Billie Eilish arm bliver sluppet, og hun fortsat kan gå videre.
Episoden udspillede sig torsdag aften, hvor Billie Eilish kunne sparke sin amerianske turné i gang med albummet 'Hit Me Hard and Soft' i staten Florida.
Et album, der strøg til tops på hitlisterne og blev så populært, at Billie Eilish ved 'American Music Awards' vandt alle de syv kategorier, som hun var nomineret i.
I en alder af blot 23 år løb hun med hovedprisen som årets kunstner, hvor hun konkurrerede med navne som Taylor Swift, Kendrick Lamar og Sabrina Carpenter i samme kategori.
Albummet 'Hit Me Hard and Soft' vandt prisen for årets album, hvor den populære sang 'Birds of a Feather' tog årets sang. Albummet og sangen hev også priserne hjem for bedste popalbum og popsang.
Bedst som man troede, at den 23-årige sangstjerne ikke kunne hive flere awards ned fra hylden, så tog man fejl.
Billie Eilish vandt yderligere prisen for bedste kvindelige popartist og den bedste turnerende artist ved AMA-showet i 2025.