'Jussi Adler Olsen er bedre end nogensinde.'
Sådan anmelder Berlingske Tidende krimiforfatterens nye bog, 'Offer 2117', som er den ottende i rækken om Afdeling Q. Avisen kvitterer med seks stjerner ud af seks mulige, og lovordene vil ingen ende tage.
'Det er mesterligt gjort, og det er den slags, der har fået millioner af mennesker til at købe hans bøger. Det vil de fortsætte med at gøre,' skriver den begejstrede anmelder Anne Sophia Hermansen.
I den anden ende af Københavns Indre By er stemningen noget anderledes hos Politiken.
'Jussi Adler-Olsens nye krimi skuffer: Der er gået for meget 'Far til fire'-familie i Afdeling Q,' skriver anmelderen, Bo Tao Michaëlis, og kvitterer med tre ud af seks stjerner.
Han er i modsætning til Hermansen træt af, at hovedpersonen Carl Mørch efterhånden er blevet familiefar, og at persongalleriets privatliv tager fokus fra spændingsdelen.
De to anmeldere kan til gengæld hurigt blive enige om, at Jussi stadig er en mesterlig krimiforfatter, der ikke efterlader nogen løse ender eller mister overblikket over de forskellige plot i bogen.
Denne gang er der især fokus på det evige sidekick Assad, der bliver viklet ind i et drab med forbindelse til menneskesmugling af flygtninge. Samtidig skal den dynamiske duo forsøge at fange en ung mand med seriemorderdrømme, inden det går helt galt.
Ifølge Berlingskes anmelder skal man ikke frygte, at det er svært eller kedeligt at komme igennem så tunge emner som flygtninge og migration.
'Nej, hans seneste krimi viser os snarere, hvordan litteraturen kan holde en prisme op og gøre virkeligheden mere relevant, farlig, interessant og elektrisk,' skriver Hermansen.
På den front høster forfatteren også sin største ros i Politiken.
'Jussi er jo god til sådan en kogt gryderet. Sprogligt er det ikke ligefrem elegant og adræt, til gengæld har han sort bælte i at skabe et spændende plot. Undervejs i de næsten 500 sider aner du også en rimelig rationel sammenhæng mellem en verden gået af lave på grund af voksne i fanatismens fangarme versus en ungdom ødelagt af computerspil og mangel på nærvær,' skriver Michaëlis.
