De to 'Vild med dans'-stjerner, Michael Olesen og Morten Kjeldgaard, har været involveret i et biluheld i Marbella. Det fortæller Morten Kjeldgaard til Billed-Bladet.

»Vi var på vej til stranden i en lejet bil i Marbella og holder helt stille, da en bil pludselig kører ind i os bagfra. Det gav et kæmpe ryk i bilen, og vi blev alle meget forskrækket. Da vi steg ud, fandt vi ud af, at det var et harmonikasammenstød, og bilen bag os var total mast sammen.« siger han til det kulørte ugeblad.

Michael Olsen og Morten Kjeldgaard er i Spanien på en dansecamp, hvor danskere lærer at flytte fødderne på den rigtige måde.

Med i bilen var også Michael Olesens kæreste Joan Divine og to venner, der deltager i dance-campen.

I et blogindlæg priser Joan Divine en lokal kvindelig billist forårsagede uheldet.

»Hun talte lidt om der var noget med hendes sko? Jeg tænker, hun nok havde siddet med mobilen. Vi er alle fem okay, tænk hvis vi ikke havde været heldige. Vores bil var heldigvis en Audi, den fik kun en lille bule, men vi blev godt nok forskrækket,« skriver hun.

Ingen kom noget til ved uheldet, og vennerne kan fortsætte deres ophold på Costa Del Sol.