Det var nær gået helt galt, da Cecilie Scmeichel for tre uger siden var involveret i en brandulykke i sit hjem.

En oplevelse, der dog alligevel sendte den tidligere 'Vild med dans'-stjerne og influencer på skadestuen.

»Det går godt,« siger hun smågrinede, da B.T. møder hende mandag aften til premieren på filmen 'Elsker dig for tiden' i Imperial og fortsætter:

»Vi havde brand i køkkenet, hvor det var en frituregryde, der gik brand i. Det gik udover min hånd og benene. Så nu kigger vi på nyt køkken.«

Til Billed-Bladet uddyber den 32-årige influencer, at hun var ved at lave pomfritter, da ilden i gryden opstod.

Brandulykken efterlod hende nemlig med sår på både hænder og fødder, samtog manglende hår.

»Huden er stadig meget følsom, og jeg har sår hele vejen ned ad mit ben. Jeg fik brændt lidt hår og bryn af, men heldigvis blev jeg ikke brændt i ansigtet,« siger hun.

Hånden har det i dag bedre, og helingsprocessen foregår stille og roligt, og selvom det tog noget tid, har hånden fået funktionen tilbage, fortæller hun til Billed-Bladet.