Karina Frimodt nåede at blive lidt bange, da hun opdagede en knude i brystet i oktober sidste år.

Det skete i samme uge som TV 2s Knæk Cancer-uge, hvorfor 'Vild med dans'-stjernen måske blev en anelse mere bange, end hun ellers villet have været. Karina Frimodt antog dog, at det bare var en cyste og ventede lidt med at blive undersøgt.

Det skete så i midten af december:

»Jeg må indrømme, at jeg lige inden undersøgelsen havde en dårlig fornemmelse. Den 17. december fik jeg konstateret, at det var forstadie til kræft, og at knuden skulle opereres ud,« siger hun i denne uges Billed-Bladet.

Hun skulle allerede opereres små to uger senere 30. december. Nu venter hun så også på besked om, der skulle være noget i hendes lymfer. Om hele oplevelsen fortæller hun:

»Det har været en ordentlig omgang midt i julen og nytåret. Heldigvis har jeg mange søde venner og en dejlig familie, som har været der for mig,og det hjælper på at få chokket lidt ud af kroppen. Jeg har fået to store ar og må ikke løfte noget,« siger hun.

Karina Frimodt har tidligere haft kræften helt tæt inde på livet. Hun mistede nemlig sin mormor til den forfærdelige sygdom i 2013.

Her ses et opslag fra hospitalet: