Det tyder på, at balletdanseren Nikolaj Hübbe er klar til at rykke teltpælene op.

I hvert fald har den 53-årige 'Vild med dans'-dommer besluttet sig for at sælge sin lejlighed, der er beliggende midt i København.

Det viser et salgsopslag på Boliga.

Boligen, der i januar 2018 blev vist frem i DR-programmet 'Kender du typen', ligger på tredje sal i Studiestræde i Indre By.

'Vild med dans'-dommerne Nikolaj Hübbe, Britt Bendixen og Jens Werner under sidste sæsons semifinale.
'Vild med dans'-dommerne Nikolaj Hübbe, Britt Bendixen og Jens Werner under sidste sæsons semifinale. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Den er 110 kvadratmeter og er sat til salg for 5.995.000 kroner, men det er ikke sikkert, at køber skal af med den fulde pris:

»Du kan muligvis få et prisafslag i handlen,« står der nemlig i salgsannoncen.

Ifølge Boligas beregninger gives der da også i gennemsnit 1,2 procent i rabat for områdets ejerlejligheder.

Uanset hvad ser det ud til, at Nikolaj Hübbe kommer til at tjene på lejligheden, uanset om han får den solgt med et 1,2 procent i afslag eller ej.

Han gav nemlig 'kun' 3.147.000 kroner for den i maj 2010.

B.T. forsøger at få en kommentar fra Nikolaj Hübbe, men det har endnu ikke været muligt.

Den 53-årige balletmester blev tidligere i år gift med den fransk-belgiske duftlysdesigner Emmanuel Martini, som han har dannet par med siden september 2018.

Vielsen foregik på Københavns Rådhus, og Nikolaj Hübbe delte efterfølgende et bryllupsbillede af sig selv og sin nye ægtemand på Instagram:

'Min mand! Manden i mit liv. Jeg elsker dig,' skrev han til opslaget, som kan ses herunder: