Victoria og David har aldrig haft noget imod at tjene lidt 'lommepenge' på at lægge krop til diverse reklamekampagner.

I Armanis nyeste reklamer poserer fodboldstjernen og poptøsen a.k.a David Beckham og Victoria Beckham sammen i undertøj - de har dog fået hver deres sæt.

På billedet af det celebre par lægger David på ryggen, på en rulle reb mens Victoria slanger sig oven på ham. Han kigger lige ind i kameraet, hun kigger lidt væk. Begge ser de top-trimmede ud.

Det er ellers kun en måneds tid siden at David sidst lagde krop til en Emporio Armani kampagne. Også her var rebet med som rekvisit. Hvorfor det lige skal være et reb melder historien ikke noget om. Engelske 'Daily Mail' mener at kunne spotte at Victoria endnu engang har fået 'gjort noget ved sine bryster' - denne gang skulle de være blevet opereret større. Om det passer tør vi ikke give et sikkert bud på her på redaktionen.

De nyeste fotos er blot de seneste i parrets million aftale med det italienske modehus. Sidste år skrev David nemlig under på en aftale til 20 millioner pund (ca.174 mio kr.) hvor han sagde ja til at være firmaets ambassadør. Kort tid efter landede fruen en kontrakt med firmaet. Hun måtte dog nøjes med 'sølle' 12 mio. pund (ca. 104 mio. kr.) for at posere iført Armani trusser.

Designer Giorgio Armani har sagt om den engelske fodboldspiller:

'David har en god stil og er en inspirerende rollemodel og det er det, der gør ham til en perfekt partner for Emporio Armanis undertøj'.