I de tidlige 00'ere begyndte 'The Black Eyed Peas'-stjernen Fergie at tage det stærkt afhængighedskabende stof crystal meth. I et nyt interview med det britiske medie iNews, deler hun skræmmende detaljer om sin 'mørke periode'.

»Da jeg var på mit laveste, led jeg af kemisk fremkaldt psykose og demens. Jeg hallucinerede på daglig basis. Det tog et år, fra jeg stoppede med at tage crystal meth, til kemien i min hjerne blev normal, og jeg stoppede med at se ting,« siger sangerinden til mediet.

På et tidspunkt hallucinerede hun så meget, at hun troede CIA, FBI og SWAT var efter hende. Særligt tydeligt husker Fergie en episode, hvor hun søgte tilflugt i en kirke.

Her prøvede flere personer at smide hende ud, fordi hun bevægede sig ned af kirkegulvet på en mærkelig måde. Hun troede nemlig, der var et infrarødt kamera, der scannede stedet for at finde hende.

Episoden i kirken skulle ende med at blive et vendepunkt for sangerinden.

»Jeg kan huske, at jeg tænkte: 'Hvis jeg går udenfor, og SWAT står derude, så havde jeg ret. Men hvis de ikke er derude, så er det stofferne, der får mig til at se ting, og så ender jeg på en institution. Og hvis det virkelig er stofferne, så vil jeg ikke leve mit liv på denne her måde mere',« siger Fergie i interviewet.

Øjeblikket, hvor hun trådte ud af kirken og så, at der ikke var noget SWAT-hold, men bare en tom parkeringsplads, beskriver hun som befriende.

I dag har den 42-årige sangerinde været stoffri i mere end 14 år. Foruden titlen som succesrig sangerinde, er hun også mor til 4-årige Axl, som hun har fået sammen med sin eksmand Josh Duhamel, der er en amerikansk skuespiller. Parret gik fra hinanden i september i år.

Josh Duhamel og Fergie var sammen i godt 13 år, inden de gik fra hinanden i september 2017.
Josh Duhamel og Fergie var sammen i godt 13 år, inden de gik fra hinanden i september 2017. Foto: MIKE SEGAR
Vis mere

Har du fået hørt ugens nye afsnit af BTMX-podcasten 'Vi elsker clickbait'? Download det gratis i Itunes eller lyt med her: