Den verdenskendte rapper Drake afbrød onsdag sin optræden til en efterfest i den australske storby Sydney, for at henvende sig til en mand blandt publikum.

»Hvis du ikke stopper med at røre ved kvinder, så kommer jeg selv ud og f*cker dig op,« lød det fra den tydeligt oprørte rapper, der flere gange gentog sit budskab i en vred tone.

Det skriver Sydney Morning Herald.

Koncerten blev sat på hold i et par sekunder, mens vagter lokaliserede den unge mand, der chikanerede flere af kvinderne blandt publikum og eskorterede ham væk fra klubben.

En af publikummerne ved navn Louise Sukari, har delt følgende video fra koncerten: