OBS: Vi skal advare om, at der forekommer potentielt stødende indhold, hvis du scroller længere nede på denne side!

Hvad ville du gøre, hvis et billede af dine kønsdele pludselig lå frit tilgængeligt på internettet til offentlig skue for hele verden?

I praksis er der egentlig ikke så meget, man kan gøre ved det. Så det eneste reelle valg, man kan foretage sig, er, om man vil skamme sig eller stå ved det. Lily Allen har taget sidstnævnte valg.

Således har den engelske popstjerne delt et meget kompromitterende billede af sig selv på Twitter, hvor man tydeligt kan se, at hun slet ikke har trusser på under en ganske kort kjole, hun havde iført sig til en koncert.

‘Se på min veltrimmede vagina, tre mennesker er kommet ud derfra. #NoShame (ingen skam, red.),’ skriver den 33-årige sangerinde, der foruden at være mor til to fik et dødfødt barn i 2010.

Billedet stammer fra en koncert i 2014, hvor Lily Allen tydeligvis ikke havde gennemtænkt sit outfit - eller også var hun bare var ligeglad. I hvert fald lykkedes det en fotograf at fange det helt rigtige øjeblik, mens hun gik ned i knæ.

Billedet blev delt på et par måneder siden på Twitter af brugeren Misty Sicknote, der taggede Lily Allen i sit opslag og skrev følgende:

‘Dette foto vil være på internettet for evigt.’

'Det ligner en pæn vagina'

I stedet for at armere sig bag en hær af advokater, har Lily Allen altså valgt at se positivt på det. Og det er der mange fans, der hylder hende for:

‘Bliv ved med at være fucking awesome,’ skriver en bruger for eksempel.

‘Hvis bare jeg kunne være lige så afslappet omkring mine fejl,’ sukker en anden bruger.

Flere kommenterer også på udseendet af popstjernens ædlere dele:

‘Jeg ville ønske, min så så godt ud efter bare et barn,’ skriver en bruger.

‘Som en homoseksuel mand går jeg meget lidt op i vaginaer. Men det ligner en pæn vagina,’ indskyder en anden.

Lily Allen sender sit fjerde studiealbum på gaden den 8. juni, og det bærer netop titlen ‘No Shame’. Det er hendes første udgivelse siden albummet ‘Sheezus’ fra 2014.