Den 17-årige, franske model Thylane Blondeau blev som seksårig kåret som verdens smukkeste pige af Vogue Enfants. Nu kommer hendes eget brand ‘Heaven May’.

Den 2. september tweetede hun til sine 2.4 millioner følgere, at hendes egen kollektion meget snart lander i butikkerne.

Thylane Blondeau har arbejdet på sin kollektion i over et år og skrev:

»Jeg kan næsten ikke vente med at vise jer alle den kollektion, jeg har lavet :)))) Jeg elsker jer og takker jeg for jeres støtte.«

Selvom, der stadig er meget mystik omkring det nye brand, skaber det en del positiv opmærksomhed på de sociale medier, hvor folk udtrykker deres begejstring med posts som: 'fantastisk', 'tillykke' og 'vi kan ikke vente med at se det'.

Blondeaus kollektions Instagram side har næsten 13.000 følgere, og afsløringen af hendes nye tøjmærke har fået over 90.000 likes. På kollektionens Instagram står der, at den udkommer den 18. september.

Hun er datter af Premier League fodboldspilleren Partick Blondeau og modedesigneren Veronika Loubry.

I 2017 rangerede Thylane som nummer to på listen ‘Independent Critics List of the 100 Most Beautiful Faces of 2017’. I 2015 kom hun i stald hos IMG models, hvor hun stadig er, og hun har gået model for superbrands som Tommy Hilfiger og Dolce & Gabbana.