Venner-skuespillerne Courteney Cox og Jennifer Aniston fik sig fredag lidt af en forskrækkelse, da deres private jetfly måtte foretage en nødlanding i Californien.

Flyet var på vej fra Los Angeles til Cabo San Lucas i Mexico fredag formiddag, da det under take-off mistede et dæk. Flyet fløj videre til mexicansk luftrum, men blev senere, omkring kl. 14.00, dirigeret tilbage til USA af piloten.

Han vurderede, at det ville være for farligt at lande uden dækket, skriver The Mirror.

Nødlandingen foregik ikke uden dramatik, for flyets tank var stadig relativ fyldt og potentielt farligt at lande med. Piloten cirkulerede flere timer i luften, før han vurderede at have opbrugt tilstrækkeligt med brændstof.

Courteney Cox og Jennifer Aniston fotograferet sammen i 2018.
Courteney Cox og Jennifer Aniston fotograferet sammen i 2018. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Da flyet endelig landede, måtte Venner-stjernerne sammen med de øvrige 10 kvindelige passagerer vente to en halv time inde i flyet, før de blev lukket ud i friheden. Turen til Mexico var en del af Jennifer Anistons 50 års fødselsdag fejring.

Kvinderne blev efterfølgende overflyttet til et nyt fly, så de kunne fortsætte deres rejse. De var alle uskadt og slap med forskrækkelsen.

Det nødlandede fly forlod først landingsbanen efter at have fået skiftet hjul.

Tv-serien Venner startede tilbage i 1994 og løb frem til 2004. Ved slutningen af serien blev hovedskuespillerne betalt en mio. dollars per afsnit.