Venner-stjernen David Schwimmer har været hemmeligt gift i månedsvis.

Ross fra Venner blev gift med kæresten, fotografen Zoe Buckman, i juni ved en yderst privat ceremoni, skriver nyhedssitet eonline.com

Det bekræfter en repræsentant for Friends-stjernen over for sitet.

Den 43-årige Schwimmer mødte den britiske og kun 25-årige Buckman, i London i 2007, da han var i byen for at instruere 'Run, Fat Boy, Run'.

Parret forlovede sig tidligere på året, og i juni giftede de sig altså.

Sjovt nok, har Schwimmers mangeårige tv-søsker Monica - Courteney Cox - og manden David Arquette netop bekræftet, at de skal skilles efter 11 års ægteskab.