'Kære netværk. I dag har jeg brug for lidt anderledes hjælp.'

Sådan starter Linse Kesslers veninde Sofie Sønderup et opslag på Facebook, hvor hun efterlyser en kæreste til den kendte tv-personlighed.

Og over for B.T. uddyber Sofie Sønderup, hvorfor hun onsdag valgte at sende en efterlysning ud.

»Jeg tror bare, at Linse er nået til et punkt i sit liv, hvor der er kommet ro på, og hvor det kører. Der er overskud og tid til det nu, og jeg kan bare mærke på hende, at hun er klar til at få en kæreste.«

Linse Kessler er ifølge sin veninde helt klar til at få en kæreste.
Linse Kessler er ifølge sin veninde helt klar til at få en kæreste. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

I opslaget, som hun har lavet i overensstemmelse med Linse Kessler, bliver der også stillet en række kriterier til de ansøgere, der finder den 52-årige kendis interessant.

Du skal blandt andet være mellem 48 og 55 år, mindst 185 centimeter høj og dyreven. Derudover skal du være velsoigneret, have pæne tænder og ikke have et misbrug af nogen art.

»Det vil være fantastisk, hvis der kom en sparringspartner til Linse, der ikke bare er en veninde eller en kollega, men en kæreste, som også er derhjemme,« fortæller Sofie Sønderup, der allerede har fået flere henvendelser.

»Selvom opslaget kun har været oppe i fem timer, så har min mobilen allerede sagt 'ding' nogle gange, så der er i hvert fald noget aktivitet. Det er dejligt, og så håber vi bare, at den rigtige drømmemand skriver til os.«

Lever man op til kriterierne og synes, at Linse Kessler er dejlig, skal man sende en e-mail med en kort tekst og to nye billeder af sig selv.

Derudover skal man give en forklaring på, hvorfor netop du skal på date med Linse.

»Det bliver noget med, at vi sætter os ned sammen og ser, hvad der er kommet ind. Der må være noget, der falder i Linses smag, og så får vi arrangeret en date. Det ville være så fantastisk, hvis det lykkes,« slutter Sofie Sønderup.

Skal du komme i betragtning til at være Linse Kesslers nye kæreste? Så skal du sende en e-mail til Linse2019@gmail.com.