Usikkerhed i barndommen, dødsfald i familien og alkoholmisbrug.

Det er tre elementer, der har fyldt en stor del af Joaquin Phoenix's liv. Alligevel oplever han nu succes i forbindelse med filmen 'Joker', der hitter stort over hele verden.

Stjernerne og de rosende ord er væltet ned over 45-årige Phoenix efter premieren, og flere eksperter regner da ligeledes med, at skuespilleren har en god chance for at vinde en Oscar-statuette for sit arbejde. Det skriver The New York Times.

Den succesfulde karriere stod dog ikke nødvendigvis skrevet i stjernerne, da Joaquin Phoenix blev født som Joaquin Rafael Bottom i Puerto Rico. Han ændrede sit navn, da han og familien flyttede fra Sydamerika til USA, hvor de først boede i Florida, inden de flyttede til Los Angeles.

Han er aktuel i filmen 'Joker', men vejen dertil har været været hård for Joaquin Phoenix.
Han er aktuel i filmen 'Joker', men vejen dertil har været været hård for Joaquin Phoenix. Foto: JEAN-BAPTISTE LACROIX
Vis mere

Skuespillerens forældre og to ældre søskende var ifølge Mirror medlem af den kristne kult 'Children of God', der havde til formål at fremstå som en stor og kærlig familie.

Phoenix har aldrig udtalt sig som kulten, men hans bror River har fortalt, at den var alt andet end kærlig. Med egne ord havde River sin første seksuelle kontakt, da han bare var fem år gammel.

Da familien havde ændret deres efternavn og fundet fodfæste i Los Angeles, begyndte skuespillerkarrieren for River og Joaquin Phoenix, og de blev spået en stor karriere i 1980'erne.

Men karrieren blev sat på pause i 1993, hvor River døde for øjnene af Phoenix efter et narkotika-relateret anfald. Det skete ude foran natklubben 'The Viper Room' i Hollywood, og de efterfølgende to år var der ingen, der så Joaquin Phoenix i Hollywood. Du kan høre opkaldet fra Joaquin Phoenix til alarmcentralen efter episoden her.

Joaquin Phoenix tabte sig en del, da han skulle spille 'Joker'.
Joaquin Phoenix tabte sig en del, da han skulle spille 'Joker'. Foto: CHARLY TRIBALLEAU
Vis mere

Karrieren forsatte dog for Phoenix. Særligt er han kendt for at have brugt metoden 'method acting', hvor skuespilleren minutiøst gennemgår sin karakters liv på godt og ondt. Det skriver mediet Looper.

I 2005 spillede han Johnny Cash i 'Walk the Line', og her begyndte Phoenix selv at drikke for at kunne forstå Cash. Det betød, at han måtte på alkoholafvænning efterfølgende.

Nu er Joaquin Phoenix dog verdenskendte, og måske gør det, at de hårde tider er lidt nemmere at glemme.

Det er blevet bekræftet, at der kommer en opfølgende film til 'Joker', og at Joaquin Phoenix igen får hovedrollen.