Den ene kendis efter den anden er løbende ankommet til Københavns Opera her til aften. Den største ankom dog til sidst.

Det spanske regentpar, den brasilianske præsident og USAs førstedame ankom som de sidste til åbningen af IOCs kongres i Operaen i København.

Den sidste og vel nok største stjerne, der ankom var USAs førstedame. Under stor sikkerhedsbevågenhed ankom hun klokken 19.07 til aftenens IOC fest.

Michelle, der er kendt som en meget moderigtig førstedame, ankom i en smuk guldfarvet kjole med håret opsat.

Herefter satte hun sig ind på sin plads ved siden af talkshow-værten Oprah Winfrey.

IOCs kongres kunne dermed officielt gå igang.

Festen fortsætter i morgen hvor blandt andet Aqua og D-A-D vil optræde. Det er også i morgen at præsidenten for IOC belgieren Jacques Rocce vil offentliggøre, hvilken by der skal være vært for OL i 2016. De nominerede byer er Rio De Janeiro, Tokyo, Chicago og Madrid.