Det er måske meget godt, at aldersgrænsen for at køre bil i USA er 16 år.

Det bevidste Ben Afflecks tiårige søn, da han søndag sad bag rattet i en Lamborghini SUV.

Her gik det nemlig galt, da Ben Affleck, hans søn Samuel, og Jennifer Lopez besøgte et biludlejningsselskab for luksusbiler.

Det skriver TMZ.

Ben Affleck lod sin søn hoppe ind bag rattet i den gule SUV, hvor motoren kørte, og det skulle han nok ikke have gjort.

Sønnen satte den nemlig i bakgear, og så trillede bilen, som ifølge New York Post koster 10.000 kroner om dagen at leje, direkte ind i en hvid BMW.

49-årige Ben Affleck, der med sin status som Hollywoodstjerne må formodes at kunne betale regningen for skaderne, var hurtigt ovre ved sin søn for at give ham en omfavnelse efter uheldet, viser billeder.

Det er dog ikke sikkert, at Ben Affleck behøver finde pungen frem, for ifølge en af sine repræsentanter var der ikke nogle skaderne på hverken den ene eller anden af bilerne.

Ben Affleck har sønnen med sin ekskone Jennifer Garner. Det er den yngste af eksparrets tre børn.

Jennifer Lopez har også to børn fra sit tidligere ægteskab med Marc Anthony.