Under fredagens 'Vild med dans'-program blev der pludselig sagt en upassende kommentar fra backstage-rummet.

Alle var i godt humør, og stemningen var løssluppen.

Måske lidt for løssluppen for nogen, da én blandt deltagerne pludselig udbrød:

»Er du stadig sammen med Liam?«

Spørgsmålet var henvendt til den ene af de to værter, Christiane Schaumburg-Müller.

Hun havde lige rost sin medvært Sarah Grünewalds look, da den frække kommentar fløj igennem rummet.

Hun svarede ikke på spørgsmålet. Showet gik videre.

Og Christiane Schaumburg-Müller skulle da også stadig være sammen med Liam O'Connor, der også er kendt som rapperen L.O.C., som hun har sønnen Constantin sammen med.