Hele seks timer brugte den unge mor i går på at få lavet fem nye tatoveringer.

Luna Munk fra ‘De unge mødre’ fik i går udsmykket sin krop med ikke én, men hele fem nye tatoveringer på én gang. Det tog hende seks timer i den varme stol, men hun fortryder ikke et sekund sin beslutning om de nye udsmykninger.

»Jeg har fået dem lavet, fordi jeg elsker tatoveringer. Men jeg har fået lavet dem af forskellige grunde. Den på brystet er lavet for at symboliserer drengene og vores forhold, og det er meningen, at den skal have uperfekte streger for at symboliserer vores uperfekte liv. Den på under armen symboliserer solsystemet, fordi jeg elsker astronomi. Citatet beskriver bare hele min tilgang til livet. Og den i nakken er lidt noget internt, det er et hashtag for en gruppe på Facebook, som bliver kaldt “Den grove”, og derigennem har jeg lært min bedste ven at kende. Jeg elsker sjove og spontane tatoveringer,« fortæller Luna, som ikke udelukker, at hun vil have flere tatoveringer:

»Det kan sagtens ske, jeg drømmer da om flere, men pengene er dem, der trækker den ud for mig, det er jo ikke en billig fornøjelse, jeg var heldig at få et super godt tilbud i går, ellers var jeg heller ikke kommet afsted.«

Og selvom det var et tilbud, så er Luna ovenud tilfreds med resultatet af sin permanente udsmykning, som er blevet lige som hun håbede på, og hun er ikke ene om begejstringen. Hendes tre sønner er også vilde med tatoveringerne.

»De var meget glade for, at deres navne stod der, Zacharias og Felix kan godt kende deres navne, og så var de sikre på, at de sad i en båd med mig, på brystet,« fortæller Luna.

Tegnet af en anden ung mor

Tatoveringen med Luna og de tre sønner, som sidder i en båd, er tegnet af en anden ung mor nemlig Sandra, som er med i den nye sæson af programmet, der kommer på tv i næste uge.

»Jeg kender ikke lige andre end hende, der går op i at tegne den, så jeg spurgte bare, om hun havde lyst til at hjælpe mig, og det ville hun selvfølgelig gerne. Hun har tegnet den ud fra mine ideer den med drengene og mig,« fortæller Luna

Se billederne af alle Lunas nye tatoveringer herunder:

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk

  • Lagt for had efter ‘De unge mødre’: Tør næsten ikke gå ud længere
  • Ung mor chokerer: Sked sygeplejerske i hovedet under fødslen
  • Lagt for had efter ‘De unge mødre’: Tør næsten ikke gå ud længere