'De unge mødre'-deltageren føder barn nummer to senere i år.

2018 var et stort år for Sandra Leonhard Sommer – der i ‘De unge mødre’ blev kendt som Sandra Jespersen med sønnen Timo.

Her blev den unge mor nemlig gift med sit livs kærlighed, Martin.

Men 2019 bliver også et stort år for det glade par, der får et ekstra medlem til familien.

‘De unge mødre’-deltageren er nemlig gravid, og i starten af juli er hun sat til at føde sit andet barn. Det bekræfter en lykkelig Sandra over for Realityportalen.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se et klip fra Sandras tid i ‘De unge mødre’.

»Vi er selvfølgelige superglade! Det har været et ønske længe. Vi har kæmpet i et år med fertilitetsbehandling, men det er nu lykkes på helt naturlig vis, nu hvor vi egentlig havde givet lidt op,« siger den unge mor og fortæller, at det har været en lang proces.

»Så det er hundred procent et ønskebarn. Vi er meget glade,« jubler Sandra.

Hun er nu 14 uger henne i sin graviditet, og indtil nu har det ikke været helt nemt for den unge mor.

»Den har været hård. Jeg har lidt meget af kvalme. Men ellers går det supergodt,« siger Sandra.

Foto: Privat
Vis mere

Håbede på en pige

Både Sandra og Martin har en søn fra et tidligere forhold, og derfor håbede ægteparret på, at det nye familiemedlem ville givet huset lidt mere feminin energi.

Og det håb gik altså i opfyldelse.

»Jeg havde virkelig håbet på, at det blev en pige – og det gjorde det. Vi havde begge drømt om at få en pige – nu hvor vi har to drenge,« siger Sandra og fortsætter:

»Men vi ville selvfølgelig også have været lykkelig for en dreng. Vi er generelt bare lykkelige over, at det er sket,« siger den glade unge mor og fortæller, at begge børn glæder sig til at blive storebrødre.

Parret har flere navne i tankerne til datteren, men det er ikke noget, de ønsker at løfte sløret for på nuværende tidspunkt.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk