En 24-årig mandlig fan er ved retten blevet dømt til at holde sig minimum 91 meter fra sangerinden Billie Eilish og hendes forældre de næste tre år.

Polititilholdet skyldes blandt andet, at han ikke bar handsker eller mundbind, da han to dage i maj opsøgte den 18-årige verdensstjerne på hendes bopæl, lyder det i dommen, der torsdag blev afgivet i et nærmest tomt retslokale.

Kun dommeren, medarbejdere ved retten og en enkelt journalist måtte nemlig få adgang til retslokalet under den aktuelle corona-epidemi. Her fik 24-årige Prenell Rousseau udvidet et midlertidigt tilhold til at gælde i tre år.

Tilholdet fik han, da han i alt syv gange over to dage i maj opsøgte 18-årige Billie Eilish på hendes og forældrenes fælles bopæl i Los Angeles, hvor han ifølge sangerinden 'opførte sig utilregneligt'.

Prenell Rousseau, der er fra Farmingville, New York, blev anholdt for ulovlig indtrængen, men blev grundet de særlige omstændigheder under coronakrisen løsladt og sat på en bus hjem.

Ifølge retsdokumenter, som Huffington Post har fået indsigt i, virkede den uge fan dog heller ikke umiddelbart truende.

'Men vi ventede på sikkerhedsfolkene, blev hr. Rousseau på verandaen, satte sig ned og begyndte at læse en bog, mens han flere gange påbegyndte en monolog,' oplyser Billie Eilish ifølge retsdokumenterne.

'Min far bad ham flere gange om at forsvinde, men han nægtede.'

Allerede inden corona-epidemien begyndte Billie Eilish at gå med mundbind af rent æstetiske årsager. Her er hun fotograferet i januar 2020 ved årets Grammy-uddeling.
Allerede inden corona-epidemien begyndte Billie Eilish at gå med mundbind af rent æstetiske årsager. Her er hun fotograferet i januar 2020 ved årets Grammy-uddeling. Foto: ETIENNE LAURENT
Vis mere

Dog blev både Billie Eilish og hendes forældre bange for den uventede gæst, fordi han fem af gangene dukkede op uden at bære mundbind og desuden rørte ved både dørhåndtag og ringeklokke flere gange uden handsker, lyder det.

Billie Eilish og hendes forældre havde oprindeligt bedt om fem års polititilhold, men da Prenell Rousseau ikke havde forsøgt at opsøge dem yderligere efter de to gange i maj, endte det på tre år. Den kan dog udvides yderligere om nødvendigt.