180 cm høj. 53 kg. 20 år gammel. Sådan er en af pigerne fra det danske tv-program Danmarks næste Topmodel skåret

25 piger mødte i går op til præsentationen af Danmarks næste Topmodel 2, og ud af de 18 piger, som B.T. nåede at få oplyst højde og vægt på, var 13 undervægtige.

53 kg fordelt på en 180 cm høj krop giver en BMI (Body Mass Index) på 16, langt under en normalvægtigs BMI. Ifølge WHO (World Healt Organisation) er en BMI på 16 decideret underernæret.

- At en pige, hvis BMI er på 16, er at finde i et program , hvor unge dyster om at se godt ud, er et skræmmende signal at sende til unge, siger Erna Poulsen, som er formand for Foreningen for Pårørende til Spiseforstyrrede.



- Vores behandlere siger, at har man en BMI på 16, så fejler man noget. At se det som et skønhedsideal kan gøre, at piger ønsker at se lige sådan ud. Jo tyndere, jo bedre. 

- Det er generelt accepteret, at man ikke kan bruge BMI til noget. Hverken vi i modebranchen her eller i udlandet arbejder med BMI, så de tal kan du godt glemme. Læger bruger heller ikke tallet, siger dommer Uffe Buchardt, angiveligt ikke vidende om, at der i nogle lande er lovgivet om catwalk-modellers BMI. I Spanien skal BMIen f.eks. være over 18.

Lever i en osteklokke
Så vidt som at lovgive om modellers BMI herhjemme, vil Steen Andersen, generalsekretær for Landsforeningen mod piseforstyrrelser og selvskade (LMS), ikke gå. Men han mener, at modeeksperten Uffe Buchardts udtalelse, vidner om, at branchen ikke har styr på det.

- Jeg har hørt på den slags påstande i årevis under vores samarbejde med blandt andet Danish Fashioninstitute og har egentlig bare rystet på hovedet af det. De tror faktisk på det, som de siger. Det som de også siger til dig og mig, og det er det, som er uhyggeligt. De lever i en osteklokke,« konstaterer generalsekretæren fra LMS, Steen Andersen.

Læs i B.T. i dag:

- Blev syg af Topmodel

- Caroline Flemings reaktion på undervægtige modeller