Umut har fået flere sure følgere til tasterne, efter han allerede har afsløret resultatet af det kommende afsnit af 'Fangerne på fortet'.

Umut Sakarya, der er kendt for sine restauranter Guldkroen og Guldgrillen med god dansk mad, samt for sin medvirken i 'Vild med dans', han er lige nu aktuel i den nyeste sæson af 'Fangerne på fortet', hvor han sammen med 'Badehotellet'-stjernerne Merete Mærkedahl og Ulla Vejby skal forsøge at samle penge sammen i den gode sags tjeneste.

Umut, Merete og Ulla, som i programmet kalder sig 'Team sovs', er oppe imod Signe Lindkvist, Iben Hjejle og Rikke Hørlykke i afsnit 3 af 'Fangerne på fortet', som kan ses på TV3 mandag 14. august, men allerede nu har Umut offentliggjort, hvem af de to hold der løber med præmien.

'Vi er så stolte af at kunne samle 42.000 kroner ind til Danske Hospitalsklovne og selvfølgelig vinde over de andre tabere. Tak for kampen, piger,' skriver Umut i et opslag på Instagram.

Et opslag, der ikke modtages på bedste vis af Umuts følgere, for nok kan afsnittet ses på Viaplay, men det er ikke alle, der har købt rettighederne til snigpremiere på Viaplay.

'Hvorfor fanden afslører du det, tænk lige over dem, der ikke har set det endnu,' skriver en følger til opslaget på Instagram.

'Nu gør du jo, så det er lidt unødvendigt at se det, når dit program kommer,' skriver en anden følger til Umuts opslag.

Se Umuts opslag på Instagram herunder:

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk