Ulf Pilgaard valgte tidligt, at han ikke ville have sammehårde livsstil som de kolleger, han beundrede, men mistede tidligt.
Ulf Pilgaard bliver 75 dagenefter premieren på ’Vores sensommer’, hvor han spiller sammen med makkeren og vennen Lisbet Dahl på Østre Gasværk.
Men der er ikke mange kolleger tilbage fra årene med fart og tempo. Med film, revyer, satire og teater.60erne, 70erne og 80erne.
Meget tidligt i karrieren besluttede Ulf Pilgaard, at han ikke ville falde i de samme fælder som en del af de kolleger, han beundrede og voksede op sammen med på scene og film.
Ulf Pilgaard ville ikke være en del af den livsstil, der var med til at forkorte livet for Dirch, Kaas og Ryg, der alle tre døde midt i livet, indenfor ét år, i 1980 og 1981.
»Jørgens (Rygs) yndlingsdrik var snaps - i hele flasker, og Preben (Kaas) drak whisky. Det var hård druk med stærk spiritus. Jeg valgte meget hurtigt at takke nej og bede om en sodavand eller en kop kaffe i stedet, og det har jeg faktisk gjort lige siden,« siger Ulf Pilgaard i sin kommende selvbiografi, ’Mit liv som Ulf’.
’Mit held’
»Det var en beslutning, jeg tog meget tidligt. Jeg ville ikke falde i de samme fælder. Men mit held var nok også, at jeg ikke gik ud med dem og dyrkede den der vilde livsstil. Måske fordi de var en 10-15 år ældre, end jeg var,« siger Ulf Pilgaard til BT.
»Allerede i 60erne havde jeg set deres hårde livsstil og valgt den fra, fordi det ville være alt for opslidende og risikabelt.«
»Jørgen Ryg døde i august 1981, kun 54 år gammel, efter et hårdt liv med alkohol, og Preben Kaas, der havde bragt mig frem i underholdningsindustrien, tog sit eget liv nogle måneder før, og han blev kun 50. Han kunne ikke stoppe, og var til sidst oppe på en hel flaske whisky om dagen. Det var en trist historie, for han var en fantastisk talentfuld mand, men han kunne ikke administrere det,« fortæller Ulf Pilgaard, der mistede sin mest elskede kollega, Dirch Passer,3. september 1980.
»Dirch elskede selvfølgelig at få latteren frem hos folk, men han følte sig også tvunget til at være morsom og underholde hele tiden. Og det sled enormt på ham,« siger Ulf Pilgaard og fortæller, at han var en af de få, der kom helt tæt på Dirch Passer, som han elskede og beundrede:
»Med tiden turde han være helt sig selv, når vi var sammen, og slappede virkelig af. Han var helt enestående. Et geni med så mange evner.«
Følsom og privat Dirch
»Han var en stor, varm mand, men også ulykkelig på mange måder. Det er svært at sætte ord på. Jeg kan huske en meget smuk tingsent i hans liv, efter at han havde mødt sin kæreste Bente Askjær. En dag, mens vi sidder og snakker, siger han lige pludselig til mig: ’Du aner ikke, hvor skønt det er, at der er én, der aer dig i nakken’.«
Ulf Pilgaard holder en pause, som for at fastholde det særlige moment:
»Den hang bare og dirrede i luften... Dér sidder den kæmpestore mand og siger noget så følsomt og privat. Jeg kan love dig for, at det ikke var mange mennesker, han betroede sig til. Det var han alt for blufærdig til,« siger Ulf Pilgaard, der drillende kalder sin gamle ven og kollega for ’politisk analfabet og reaktionær’.
Mod slutningen af karrieren fik Dirch Passer hug fra flere kanter, da han udtrykte sympati for Mogens Glistrup.
Selv er Ulf Pilgaard mest socialdemokrat:
»Jeg har aldrig været medlem af noget politisk parti eller nogen loge. For jeg vil have ryggen fri, når jeg laver revy og satire. Og jeg har da også taget meget gas på Socialdemokraterne og kritiseret dem gennem tiden. Jeg har stemt på forskellige partier, men alligevel ligger mit hjerte tættest på Socialdemokraterne. Og det handler om, at det vigtigste begreb for mig er solidaritet. Solidaritet med de svageste. Det er en hovedretning i mit liv,« siger den snart 75-årige skuespiller, der mener, at latter og humor har mange forskellige funktioner:
»Nu går vi ind i oktobers mørke, og mørket kan jo også sætte sig i menneskers sind. Derfor er det så vigtigt, at man kan gøre folk glade og få dem til at glemme de problemer, vi alle bakser med – måske bare et kort øjeblik. På den måde er latteren og smilet en form for mental medicin.«
Latter åbner mennesker
»Men den har mange funktioner. Du kan løse op for folk og få dem til at slappe af ved hjælp af latteren. Når folk griner, så åbner de sig, og så er det, at du kan komme med ’kniven’ og stikke et budskab ind. Og så kan de gumle på det bagefter. Det er jo latteren som våben så at sige. Og så er det vigtigt, at den holdning, som udløser latteren, også er én, jeg kan stå inde for. For du kan sagtens bruge humoren til at håne, spotte og latterliggøre andre. Og dér står jeg af. Det er ikke mit ærinde.«
»Muhammedtegningerne kom til at fremstå som forhånelse. Man kunne lige så godt sige: ’I er fandeme langt tilbage, hva’?’. Og det er bare ikke måden at gøre det på. Man kommer til at pege fingre ad nogen, og det er der ikke nogen mening med. Det er rent ud sagt bundtarveligt og ikke værdigt. Vi skal sgu behandle hinanden ordentligt.«
Biografien ’Mit liv som Ulf’ (Gyldendal) udkom mandag
