Når man er tæt på de 80 og hjertepatient, tilhører man ifølge sundhedsmyndighederne de 'udsatte', dem, der i denne corona-tid befinder sig i den 'særlige risikogruppe'.
Derfor er Ulf Pilgaard som mange andre 'udsatte' gået i selvvalgt karantæne i hjemmet i Hellerup.
»Jeg tager de sædvanlige forholdsregler, som jeg skal. Og når jeg går ned og køber ind, er der heldigvis ikke et øje, fordi alle bruger nemlig.com. Folk er jo nærmest rædselsslagne og helt hysteriske, så jeg kan roligt gå rundt og handle,« siger han og smiler tilfreds.
»Men jeg er sgu bekymret. For jeg vil meget nødig have sygdommen. Jeg er jo så gammel, at jeg kan huske polioepidemien i starten af 1950'erne tydeligt og den panik, den spredte. Så jeg kender turen.«
Ulf Pilgaard føler sig dog overbevist om, at han med to ugers ferie på Tenerife tidligere i år har fået fyldt D-vitamin-lageret så godt op, at han er rustet til at stå imod virussen.
Også selv om han har været lovlig tæt på den.
»Et par dage efter, at jeg kom hjem, fandt jeg ud af, at det hotel på øen, der blev viruslukket og kom i karantæne, lå lige i nærheden af, hvor jeg boede.«
»Men det gjorde mig nu ikke specielt bekymret. Der var jo ikke noget,« siger han med et skuldertræk. Og synes rimelig fortrøstningsfuld, når det kommer til eget helbred. Modsat andre.
I hvert fald husker han kun alt for godt den stemning, der blev pisket op, da han i 2018 blev syg og måtte indlægges.
»Pressen kørte det jo helt op. 'Ulf færdig' stod der på forsiderne, og folk – inklusive mine nærmeste og ungerne – troede, at det var livstruende. Men det vidste jeg godt, at det ikke var. Jeg kunne jo mærke det,« siger Ulf Pilgaard om den maveinfektion, der var årsag til indlæggelsen.
»Jeg vil tilmed mene, at det var selvforskyldt. For jeg var begyndt at tage Ibuprofen for mavesmerterne. Og det må jeg slet ikke, fordi jeg pga. min hjerteklap får blodfortyndende medicin,« forklarer han.
Det med hjertet er arveligt og medfødt. Hans fars holdt ikke længe. Han blev kun 61 år.
Selv gennemgik Ulf Pilgaard en stor hjerteoperation i 1995, hvor han fik indopereret en ny mekanisk hjerteklap. Og selvom han længe var rædselsslagen for, at metallyden fra klappen skulle sætte en stopper for karrieren, har han kunnet leve fint med sin hjertefejl.
»Hele familien på min fars side er døde af et eller andet med hjertet. Så jeg var heldig,« siger han med taknemmelighed i stemmen.
Ikke mindst nu i disse corona-tider, hvor Ulf Pilgaard nærmer sig de 80, kan han således kun se på kroppens eventuelle skavanker med optimistiske briller. For han er her endnu.
»Hvad jeg gør for at holde mig frisk? Intet. Løber og al det der, det er ikke mig,« siger han og slår en hjertelig latter op. »Jeg skal bare sørge for hele tiden at have gang i noget, så går det fint.«
