Uffe Holm vil ikke lade sin datter medvirke i reality-tv, når hun bliver ældre.

Til Geggo og Cengiz store boksestævne, ’Stjerne Boksning’, tidligere på måneden havde Uffe Holm den fornemme rolle som vært.

Til arrangementet skulle Uffe, som er tidligere bokser, sørge for god stemning og annoncere kampene mellem de 16 realitystjerner, der skulle møde hinanden i ringen. Og netop her fik han sig et godt indblik i realityuniverset, men mødet med reality-deltagerne har ikke nu givet komikeren lysten til selv at medvirke i et realityporgam, slår han fast.

»Det er ikke fordi jeg er med i et realityprogram, jeg er bare hyret ind som konferencier, kan man sige. Det er det, jeg har lavet i 26 år. Så det er måske lidt meget at kalde det reality-stjerne-agtigt, men det er åbenbart det nye, erkender han.«

Da snakken falder på hans fem-årige datter Holly, som er lidt af en Instagram-stjerne og endda har vundet en Zulu Award-pris for sine sjove øjeblikke, holder Uffe fast i, at reality-tv ikke er eller bliver aktuelt for familien Holm.

»Vi tager den, når det kommer, siger han prompte.«

Hvad hvis når hun er 18 år kommer og siger, at hun vil være med i ’Paradise Hotel’?

»Så ville jeg sige ’hvorfor?’. Altså, så måtte hun jo fortælle, hvorfor hun gerne ville det, lyder det fra den noget skeptiske far.«

Så kan det være, hun ville få lov, hvis hun har en god grund?

»Så må vi jo tage der derfra, men det ville hun selvfølgelig ikke få lov til.«

Det ville hun ikke få lov til?

»Nej for fanden, hvad fanden skulle hun lave der? spørger han retorisk.«

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk