Se billederne: Overlod intet til fantasien

Twilight-stjernen Kristen Stewart overlod så lidt til fantasien, at alle glemte alt om utroskab, gift instruktør og forsmået kæreste

Vampyr-breder sig forud på premieren på den sidste film i tusmørke-sagaen Twilight om vampyren Edward og menneskepigen Bella - The Twilight Saga: Breaking Dawn Part II. Og Bella - i skikkelse af den amerikanske skuespillerinde Kristen Stewart - viste på vovende vis sine menneskelige fortrin frem ved gallapremieren i Los Angeles mandag.

tvilightfront

Men det er næppe tilfældigt, at hun lod guldfarvede blonder løbe med journalister og fotografers opmærksomhed. Kristen Stewart, der er - on/off, for tiden on - kæretser med medskuespilleren Robert Pattinson fra Twilight-sagaen, har en skandale halende efter sig, som hun af gode grunde ikke ønskede at skabe overskrifter omkring i Twilight-regi.

Tidligere på året vaklede forholdet til Pattinson, da Kristen Stewart blev taget i at have en affære med Snehvide og de syv små dværge-instruktøren Rupert Sanders. De afslørende billeder af parret vakte stor furore, dels på grund af Stewarts og Pattinsons forhold, og dels fordi Rupert Sanders er 19 år ældre og i øvrigt gift til anden side.

tvilightfront

Men det blev der ikke dvælet meget ved, da Kristen Stewart viste sin Zuhair Murad-kreation og matchende lingeri frem på den røde løber mandag. Eller som den britiske avis Daily Mail udlagde det: En kjole, der var mere skandaløs end den skandale, hun egentlig var hovedperson i.