TV2s korrespondent Simi Jan er vant til at sætte livet på spil i krigshærgede områder, hvor kugler, granater og bomber flyver om ørerne på hende.

Men de bomber, der lige nu er sprunget i 35-årige Simi Jans liv - og har kastet hende ud i det, hun kalder sit livs største krise - er ikke de voldsomme krige. Men derimod dét, der skulle have været et af de største øjeblikke i hendes liv.

Hun er blevet mor. To en halv måned for tidligt. Og har været tvunget til at føde sin søn i et land, hun bedst kender fra sine krigsrapporter, Israel.

Mens krigen mellem Palæstina og Israel rasede, måtte en højgravid Simi Jan i hast forlade Gazas rædsler og bomber, hvor hun arbejdede for TV2, for at redde sig selv og sit første barn. En lille dreng, der blot vejede 1200 g ved fødslen.

- Jeg fødte for tidligt. Alt for tidligt. Det er og har været vildt hårdt, for det er ikke lige, hvad man håber på, når man skal have sit første barn. Og vi har virkelig været bange for, om han overhovedet ville overleve, fordi han kom to en halv måned for tidligt til verden, siger Simi Jan til BT.

At hun var gravid, har Simi Jan gået helt stille med. Selv tv-seerne har næppe bemærket den voksende mave, når hun tonede frem på skærmen fra brændpunkterne i TV2s nyhedsudsendelser.

Men for en måned siden fødte Simi Jam sit første barn, sønnen Adam. Og begge er nu indlagt i Israel, hvor Simis mand Allan er ved deres side.

- Han havde travlt med at komme ud, den lille fyr, og han er meget lille. Han har været gennem nogle komplikationer, men han er i bedring. Der er ikke nogen garantier for noget, men vi er fortrøstningsfulde, for han tager på, ser sund og rask ud, og vi tager en dag ad gangen lige nu og håber, at vi snart kan tage ham med hjem til Danmark, så vi kan få en normal hverdag, siger Simi Jan.

KØB BT ONSDAG OG LÆS HELE DEN DRAMATISKE FORTÆLLING

- Den svære kamp for at blive mor
- Fødte ved akut kejsersnit
- Derfor er hun fortsat indlagt