TV-værten Rikke Gøransson viste fredag aften den nye mand i hendes liv, modellen Tommy Lee Winkworth, frem.

Det skete ved den årlige prisuddeling TV-GULD.

»Vi dater,« lød det kortfattet fra tv-værtens nye fangst til Se og Hør.

De to afslørede dog ikke, om deres dating har ført til, at de officielt er blevet kærester.

Rikke Gøransson og modellen har også tidligere vist sig frem på det sociale medie Instagram. Det er dog første gang, de kommenterer på deres romance.

Rikke Gøransson, der har været vært på Paradise Hotel igennem en lang række sæsoner, brød i sommer med sin daværende kæreste Mads Madsen.

Han har også fundet kærligheden igen efter deres brud.

I december fandt han sammen med skiløberen Laila Friis-Salling, der blev kendt efter sin deltagelse ved vinter-ol og efterfølgende hoppede i danseskolene i Vild med dans på TV2.