Den tyske tv-kendis Carolin Ebert - bedre kendt som Sexy Cora - er død under en brystforøgende operation.

Det skulle bare være et rutineindgreb, men det endte i ren katastrofe. Den 23-årige realitystjerne fra Tyskland, 'Sexy Cora' - som blev kendt under Big Brother -, døde under en brystoperation på en privatklinik i Hamburg, mens hun lå på operationsbordet.

Under indgrebet fik den unge kvinde pludselig hjertestop i 15 minutter. Lægerne fik hende genoplivet, men efter ni dages kamp døde hun, uden at have åbnet øjnene igen, skriver den tyske avis Bild.

Alt satte ud
Den 23-årige sov ind i går med forældrene og ægtemanden ved sin side.

- Lægerne fortalte mig, at hun ikke ville klare det. Hjerneskaden var for stor. Blodtrykket faldt gradvist og kropsfunktionerne satte ud en efter en, fortæller den 25-årige enkemand Tim Wosnitza til avisen.

Undersøger lægerne
Politiet undersøger nu, om kirurgen og narkoselægen gjorde deres arbejde ordentligt, da der er fundet dokumenter på, at de forsøgte at skjule deres arbejde. Men det er stadig under efterforskning.

Advaret mod operationen
Operationen var Sexy Coras sjette af slagsen. Denne gang ville hun gå fra en 70 F til en 70 G, men andre læger frarådede hende at gøre det.

- Risikoen var for høj. Jeg advarede Cora mod operationen, siger en kirurg, som nægtede at udføre operationen.

- Når en billedhugger mærker, at kunstværket vil ødelægges ved næste slag, gennemfører han det heller ikke, bemærkede han.