Sarah Hyland, der har nydt stor succes i komedieserien ’Modern Family’, fortæller på Instagram, at hun er blevet indlagt på sygehuset.

I forbindelse med den nationale selfie-dag (ja, sådan en findes) lagde den 27-årige skuespiller et billede op af sig selv med et hævet ansigt og beskeden: ’Nogle gange er en selfie mere end bare en god vinkel eller at se nuttet ud. I forbindelse med denne nationale selfie-dag har jeg besluttet at dele min sandhed. Smertefuld, som den er’.

Ifølge People har Sarah Hyland i et andet Instagram-post fortalt, at hun tidligere på ugen lod sig indlægge.

I 2012 fik Sarah Hyland en ny nyre, da hendes far donerede hende en. Hun har siden fortalt, at den livsnødvendige medicin, hun tager som følge af en livslang nyresygdom, får hendes ansigt til at svulme op.

'Modern Family'-skuespilleren Sarah Hyland har delt et opsigtsvækkende billede af sig selv.
'Modern Family'-skuespilleren Sarah Hyland har delt et opsigtsvækkende billede af sig selv. Foto: Sarah Hyland/Instagram
Vis mere

People har forsøgt at få fat i Sarah Hyland og hendes repræsentanter, men uden held.

Sarah Hyland spiller rollen som Haley i ’Modern Family’, der har vundet massevis af priser. Herhjemme vises serien på TV 2 Zulu.

Foto: TARA ZIEMBA / AFP
Vis mere
Foto: JEAN-BAPTISTE LACROIX / AFP
Vis mere
Foto: EPA/JIMMY MORRIS
Vis mere