For mange år siden valgte Mikkel Kessler at trække sig fra reality-serien 'Familien fra Bryggen.'

For nyligt kom det desuden frem, at der er yderligere afstand til familien, da han og konen Lea Kessler ikke længere taler med Geggo og Cengiz.

Alligevel har parret valgt at kaste sig ud i en lignende karriere-bane.

De har nemlig afsløret overfor HER&NU, at de skal have deres egen reality-serie på kanalen Xee.

Arkivfoto af Lea Hvidt Kessler.
Arkivfoto af Lea Hvidt Kessler. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

»Vi laver vores eget program, og det kommer snart. Det er ved at blive klippet sammen nu. Det bliver rigtig spændende,« fortæller Mikkel Kessler til HER&NU i det nyeste nummer, der udkom onsdag morgen.

Serien kommer til at handle om parrets rejse til Afrika i juli måned, hvor de havde deres tre børn med.

Det bliver til en serie på i alt seks afsnit, men MIkkel Kessler vil ikke afvise, at der kommer mere tv i fremtiden, siger han til ugebladet.

Og lige meget hvad, vil danskerne kunne opleve den tidligere stjernebokser i bedste sendetid fredag aften på TV 2 i efteråret, når han giver den som deltager i 'Vild med dans'.

Man skal grave dybt i arkivet for at finde et billede af Mikkel Kessler sammen Linse. Her er vi til åbningen af Linses nye bar i Søborg i 2009. Den er i mellemtiden lukket igen. (Foto: Scanpix)
Man skal grave dybt i arkivet for at finde et billede af Mikkel Kessler sammen Linse. Her er vi til åbningen af Linses nye bar i Søborg i 2009. Den er i mellemtiden lukket igen. (Foto: Scanpix) Foto: Bettina Schjølie
Vis mere

Her skal han blandt andet dyste mod sin gode ven, bordtennisspilleren Michael Maze. I danseprogrammet skal han danse med Mille Funk, blev det for nyligt afsløret som hans makker.

Der er dermed lagt op til tv-krig mellem parterne i Kessler-familien, som engang var så tætte, men nu har afskrevet hinanden. I august udtalte Geggo til B.T.:

»Den eneste, jeg har tilbage af min familie, det er min mor, men så har jeg verdens bedste svigerfamilie.«

Linse Kessler sagde ved samme lejlighed, at hendes loyalitet i striden mellem hendes datter og hendes halvbror, ligger 100 procent hos datteren.