Tv-vært Claus Elming.
Tv-vært Claus Elming. Foto: Sophia Juliane Lydolph

Den danske tv-vært Claus Elming er ikke i tvivl om, hvad der har været hans livs længste minutter.

De minutter tikkede af sted, da han i slutningen af maj i år kom voldsomt til skade under en cykeltur og endte med at være indlagt i tre uger med elleve brud og en punkteret lunge.

Det fortæller han til magasinet Alt for Damerne.

»Det (de værste minutter, red.) var for ganske nylig, da jeg tog et ret voldsomt cykelstyrt og punkterede den ene lunge. Følelsen af ikke at kunne trække vejret var forfærdelig. Jeg syntes, at der gik meget lang tid, inden ambulancen kom, selvom det vist kun var 10-15 minutter,« siger han.

Tidligere har han også til BT beskrevet den dramatiske cykeltur.

ARGENTINA-RIGHTS/

Den 48-årige tv-vært havde været ude at cykle med to venner, da det på vejen hjem fra Hornbæk i Nordsjælland gik galt, idet han kom for tæt på en af vennernes hjul.

Det endte med, at Claus Elmings forhjul ramte vennens baghjul.

»Jeg kom i svingninger og ubalance, og så stod cyklen sidelæns, så jeg nærmest katapulterede ud over cyklen og røg ned i kantstenen,« fortalte tv-værten dengang til BT efter at være blevet udskrevet.

»Der var omgående smerter. Det var en smerte, jeg ikke rigtig kendte. Jeg har spillet med bøjede ribben i amerikansk fodbold, så den smerte kendte jeg, og den gjorde ondt, og kravebenet gjorde selvfølgelig også ondt. Men det brækkede skulderblad gjorde virkelig, virkelig nas.«

Retten i lyngby - Amagerbanken

TV 2-værten blev kørt til Nordsjællands Hospital i Hillerød, hvor lægerne kunne konstatere, at han havde brækket syv ribben - hvoraf to var brækket to gange - brækket et kraveben, brækket et skulderblad og punkteret en lunge.

I syv dage var han indlagt i Hillerød, før han blev overflyttet til Rigshospitalet, hvor et af de ribben, der var brækket to steder, samt det brækkede kraveben skulle opereres.

»Jeg er glad for at være sluppet så ’let’. Det er svært at sige, at det kunne have været værre, når man ligger her med 11 brud og en punkteret lunge, men det kunne det. Men det er gået meget, meget stærkt med at komme tilbage. Og jeg regner med at være tilbage på toppen til efteråret,« lød det dengang fra Claus Elming.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.