Maria og Nikolaj Skødt Bek er blevet forældre til deres andet barn.

Parret er kendt fra TV 2-programmet 'Årgang 20', og det var således fødslen af deres første barn, datteren Solvej, som var årsagen til, at danskerne er kommet på fornavn med parret fra Mørke.

Men fremover skal hun nu dele rampelyset med lillesøsteren, som kom til verden natten til onsdag.

'I nat klokken 01.37 blev vi endnu en gang forældre til en smuk prinsesse. Fødslen gik super godt, og Maria var for sej,' skriver den nybagte far på Instagram.

'Hvor vi glæder os meget til at lære hende bedre at kende.'

Også Maria Skødt Bek har delt et billede af den lille ny med teksten:

'Velkommen til verden, lille menneskebarn.'

Parret har været sammen siden 2013, blev forlovet i 2018 og forældre i 2020.

Parret blev forældre til Solvej i 2020.
Parret blev forældre til Solvej i 2020. Foto: Steffen Røes/TV 2
Vis mere

I den forbindelse tilmeldte de sig TV 2-programmet 'Årgang 20', hvor et kamerahold vil følge familien i løbet af Solvejs først 18 leveår, som man så med det populære 'Årgang 0' fra 2000 til 2018.

»Vi er vokset op med 'Årgang 0', og vi har altid haft en stor kærlighed til programmet. Vi synes derfor, det kunne være spændende at være med til at fortælle historien om Danmark i de kommende år igennem vores familie, vores valg og vores hverdag,« udtalte de i den forbindelse i en pressemeddelelse.