Den amerikanske præsident Donald Trump har til aften udtalt sig om situationen, hvor den amerikanske rapper ASAP Rocky er fængslet i Sverige.

Det er dog ikke meget han har at fortælle om, hvad han har tænkt sig at gøre.

»ASAP Rocky er en situation i Sverige, Sverige er et fantastisk land, de er mine venner, deres ledere. Vi vil snakke med dem, vi er allerede startet,« siger Donald Trump.

Han fortsætter med at fortælle om de mange henvendelser, han har fået fra den afroamerikanske del af befolkningen.

ASAP Rocky sidder varetægtsfængslet i Sverige indtil torsdag i næste uge, hvor han eftersigende vil blive tiltalt.
ASAP Rocky sidder varetægtsfængslet i Sverige indtil torsdag i næste uge, hvor han eftersigende vil blive tiltalt. Foto: DAVID MCNEW
Vis mere

ASAP Rocky blev den 30. juni fængslet i Sverige efter et slagsmål med en svensk mand.

Han har siddet varetægtsfænslet i to uger, mens de svenske myndigheder har undersøgt sagen nærmere.

Tidligere i dag oplyste den svenske anklager, at 30-årige ASAP, med det borgerlige navn Rakim Mayers, vil blive tiltalt, og at han kommer til at sidde en uge mere i det svenske fængsel, da efterforskningen ikke er færdig.

Trump gav i sin tale ikke udtryk for, at han har tænkt sig at gøre meget ved situationen, og der var ingen konkrete eksempler på nogen form for handling fra præsidenten.

»Jeg kender ikke selv ASAP Rocky personligt, men jeg kan fortælle, at han har en enorm støtte fra det afroamerikanske samfund i dette land.«

Han lader sin kone Melania Trump sige, at de nok skal få den fængslede rapper sikkert hjem, og slutter selv med at sige:

»Vi har et meget godt forhold til Sverige, og så er der ikke meget mere end det.«

Tidligere på ugen fortalte den svenske ambassadør til TMZ, at ASAP Rocky er tilbageholdt, mens sagen efterforskes, så han ikke forlader landet.