Sebastian er født som outsider og egner sig egentlig slet ikke til musikbranchen. Alligevel har han gennem sin 40 år lange karriere solgt over 2 mio. plader og skrevet nogle af landets mest succesfulde musicals.
Sebastian fejrer 40 års jubilæum som pladekunstner med at indspille sit første rockalbum i 21 år. Samtidig fejrer den gamle trubadur 'Skatteøens' 25 års jubilæum med en ny cd og dvd. I 1986 troede ingen på projektet. I dag er 'Skatteøen' den mest sete danske musical nogensinde. Sebastian kunne sætte sig ned i et hjørne og sige, 'hvad sagde jeg?'. Det gør han så ikke. Næsten ikke. B.T. har mødt den jubilerende sanger bag en lang række danske pop- og rockklassikere.
Kan DU li’ bearnaisesovs? En søndag aften for præcis 25 år siden. Tre mænd er bænket om et bord på en restaurant i Rødovre. Af en eller anden grund undrer det sangeren Sebastian, at intervieweren bestiller bøf. Stemningen er en smule anspændt. For første gang skal overtegnede interviewe en af de store danske musikere til et landsdækkende blad, musikmagasinet GAFFA. Det er nervepirrende.
Manden der gav 70ernes unge generationshymnen 'Du er ikke alene' til at dulme vores teenageangst er ikke ligefrem et sludrechatol. Manden bag nogle af de varmeste og mest poetiske bidrag til den danske sangskat, ligner og lyder som en grumpy skovtrold.
Med succes-lp’erne 'Stjerne til Støv' og '80ernes boheme' er Sebastian blevet en dansk superstjerne. Vi skal tale om 'Skatteøen' henover bearnaisen.
Sebastians umulige projekt – at samle det, man med et typisk 80er udtryk kalder rockeliten, til noget så sært som at synge sange, der bygger på det næsten 100 år gamle eventyr om Long John Silver.
Mest sete musical
Bl.a. Steffen Brandt, Michael Falch, Lars H.U.G., Søs Fenger, Allan Mortensen, Lis Sørensen og Bamse er med på projektet. Sebastian selv er urolig. Det er lidt knald eller fald. Kun Sebastians manager og Folketeatrets direktør Preben Harris har fra starten troet på idéen om en musical som rockplade.
Selvom 'Skatteøen' musikalsk mest er kendt for ostesangen og Lis Sørensens signatursang 'Fuld af nattens stjerner', er det den mest sete danske musical nogensinde. Den er set af tæt på 400.000 på Folketeatret alene, opført mere end tusind gange på diverse teatre, amatørscener, skoler o. lign.
Den er set af langt over en mio. danskere. Hans plader er solgt i mere end to mio. eks. i Danmark. Formentlig kun overgået af Kim Larsen og Thomas Helmig.
- Ingen troede på Skatteøen dengang. Mit pladeselskab sagde nej i første omgang. Nu har den solgt ca. 180.000 eks. De sagde også nej til Ronja Røverdatter – den endte med at sælge 60 – 70.000, siger Sebastian, som vi møder 25 år efter mødet i Rødovre.
Tættere på familien
2011 er et godt år for Sebastian. Han er i fuld færd med at indspille sit første rockalbum siden 1990. Datteren, sangerinden Sara Grabow har født en søn. Manden der allerede dengang i 1986 mere eller mindre kærligt blev kaldt rockbranchens morfar, er nu rent faktisk blevet morfar. Det er stort.
På et flosset boligmarked forsøger Sebastian at sælge sit hus ved Præstø, blandt andet fordi han gerne vil tættere på Max Emil, som barnebarnet hedder.
- Det er ikke let at sælge et hus i dag. For nogen. Jeg er heldig, at jeg ikke behøver at gå i panik. Jeg vil gerne tilbage til Nordsjælland, bl.a. fordi jeg arbejder en del deroppe, dels for at komme lidt nærmere på Sara og Max Emil, siger den tydeligt stolte morfar. Måske har Sebastian et mere eller mindre bevidst ønske om at beskytte drengen mod sin egen historie.
Historien om protestsangeren, der blev rockstjerne og siden Danmarks musicalkonge starter året efter debutalbummet 'The Goddess' (1971). Han er ludfattig og opsøger Falkonerteatret for at søge en rolle som statist i datidens store musicalhit Jesus Christ Superstar.
- Jeg var en stor enspænder, da jeg trådte ind. Én af de ting, jeg faldt for i musicalverdenen var, at jeg faldt ind i en social sammenhæng. Jeg faldt for miljøet med det samme, måden at bruge sangene på, den tekniske side af sagen. Jeg måtte da lave en musical en gang. Men da 'Den store flugt' (den med 'Når lyset bryder frem', red.) hittede, blev det rockmusikken i hvert fald en periode. Det var tilfældigt, jeg begyndte at arbejde med musicals.
Bag udtrykket 'stor enspænder' gemmer sig historien om en dreng, der ikke ligefrem blev født som stjerne. Sebastian har kun en enkelt gang i nyere tid talt offentligt om den problematiske barndom, der er grundlaget for den længsel og søgen efter menneskelighed, der dominerer det meste af hans sangskrivning.
En rodløs dreng
Sebastians mor døde allerede, da Knud, som han egentlig hedder, var to år gammel. Faderen, som hurtigt fandt en ny kone, er en mand af den meget gamle skole. En karriereofficer, der flyttede fra kaserne til kaserne. Fra hjem til hjem. Knud var rastløs og rodløs, indesluttet. En svagelig dreng, der igen og igen må tage imod, når obersten håndhævede revselsesretten.
Sebastian stak af nogle gange, boede en periode på Glostrup Hospitals psykiatriske afdeling. Heldigvis for ham mødte Knud musikken og dermed friheden i form af Donovan og The Rolling Stones.
Et mislykket forsøg med med villa, hus og vovhund, som man sagde i 70erne, bekræfter bare den rastløse og utilpassede Sebastian i det rigtige i at søge musikkens vej.
Op gennem 70erne skriver Sebastian sig ind i danskrocken med sange som 'Når lyset bryder frem', 'Måske ku’ vi' og 'Hvis du tror du er noget'. I firserne triumferer han yderligere med 'Romeo', '8oernes boheme', 'Nana' og 'Stille før storm'.
90erne og 00erne står alene i musicalens tegn. Sebastian slagtet af anmelderne, da han i 1990 udsender albummet Miraklernes tid.
- Miraklernes tid blev mit sidste album i den omgang. Anmelderne heglede det ned. Jeg kunne se nogle brændende broer foran mig. Jeg synes selv 'Miraklernes tid' var en fantastisk plade. Samtidig fik jeg en opfordring til at lave teatermusik til en Astrid Lindgren-forestilling. Senere fulgte Ronja, Cyrano, H.C. Andersen. Rockbranchen sagde lige så meget farvel til mig, som jeg sagde farvel til den, siger Sebastian.
Hvad laver jeg her?
Sebastian har fightet. Med pladeselskaber. Journalister. Musikere. Med Det kongelige Teater, som efter hans mening lød fra en aftale omkring musicalen 'Et eventyr'. En strid med Frederiksborg Amt omkring bygningen af et teater. Mest prominent en heftig 'Cyrano'-strid om penge med teaterchefen Flemming Enevold.
- Ja, der har været mange kampe hen ad vejen. Rigtig mange – nu du siger det. Men fordi det er lykkedes mig at holde fast i musikken, har jeg overlevet med min integritet i behold. Jeg har altid haft den ambition at holde mig svævende et sted i periferien af denne mærkelige branche. Der var en gang én, der spurgte, hvad fanden jeg egentlig laver i musikbranchen? Jeg kender ikke svaret. Andet end at det er af nødvendighed.
Du er lidt af en særling i en branche, som er en blanding af storindustri, hesteprangeri, markedsføring...
- ... og indimellem nogle stænk af poesi. Man er nødt til at holde fast i sig selv. Allerede i begyndelsen af 80erne blev jeg skældt ud over, at jeg ikke lød som i gamle dage for ti år siden. Men… lige nu instruerer jeg Pippi hos Mastodonterne i Hillerød. Nogle af dem aner jo ikke, hvem den gamle mand, der taler til dem er. Men når jeg ser de glade børn synge mine sange, synes jeg, at det har været alle kampene værd.
Du har skrevet et hav af eventyr. Hvordan er eventyret om Sebastian?
- Du vil vide, om det har en lykkelig slutning? Det er svært at sige. Jeg har haft nogle store markeringer i mit liv, skilsmisser, blodpropper. (I 2004 han indopereret balloner ved hjertet, red.). Jeg har det glimrende i øjeblikket. Jeg har for længst droppet mine 60 smøger om dagen. Jeg har ikke andre problemer end min hukommelse. Indimellem bliver jeg irriteret over de ting, jeg glemmer. Navne, steder den slags. Det hører til at blive 61. Der er ikke sket den store personskade, så jeg satser da stærkt på en lykkelig slutning. Men hvem ved? Jeg tænker over livets afslutning, som alle andre.
Jeg og mig og mig selv
Lytter du til de unge sangere, der hitter i dag, Medina, Seebach?
- Ja da. Når du hører de unges sange, er det meget 'jeg og mig og mig selv'. Nogle gange tænker jeg, om de ikke kunne synge om de andres problemer i stedet for hele tiden kun at hulke om sig selv. Men sådan skal det åbenbart være lige nu. Jeg skal ikke gøre mig klog på årsager.
Du har været der selv. 'Her er en sang' f.eks... Det gøres ikke meget mere personligt.
- Jeg har nok altid prøvet at skabe en konglemerat af personlige erfaringer og kogt dem ned i mine tekster. Men jeg har altid forsøgt at vende mine sange ud af. Så det bliver vedkommende for andre. Hvorfor fanden skulle folk ellers købe dem?«
Medmindre man gerne vil spejle sig i de andres spejle?
- Det er teenagere jo vældig gode til... og det er vi sgu nok alle sammen, når det kommer til stykket ikke? Jeg aldrig har syntes at mine personlige og private erfaringer har været særlig interessante for andre mennesker, siger Sebastian kontant.
Med et sidste slag i bearnaisesovsen.
